Brøndbyvester - Fagligt stærk og samlende økonomichef til Brøndby Kommune
Så er du måske den nye økonomichef, vi søger til Brøndby Kommune.
Velkommen til Brøndby Kommune - vi tror på fællesskaber!
Brøndby Kommune er i udvikling. Økonomien og likviditeten er grundlæggende god og solid, og derfor er der også et godt afsæt for at kunne lykkes med at servicere en voksende befolkning og realisere en lang række af spændende politiske ambitioner.Men de mange forandringer og udviklingsambitioner har øget behovet for en endnu mere kompetent og helhedstænkende økonomiafdeling, som bidrager til, at Brøndby Kommune også i de kommende år har en sund økonomi.
Kan du samle og styrke vores centrale økonomiafdeling?
Brøndby Kommune har frem til 2024 haft decentral økonomistyring. Som konsekvens af behovet for en kompetent styring af en stadig mere kompleks økonomi, besluttede kommunen sidste år at etablere en central økonomiafdeling og samle medarbejderne her.Sammenlægningen er godt i gang, men er ikke færdig. Det første år har især handlet om at skabe en fælles kultur i afdelingen, udvikle best practises og optimere afdelingens ydelser og leverancer, fx gennem projekter som målrettet kontraktstyring, automatisk faktura-betaling og implementering af FLIS.
Arbejdet er nået langt, men skal fortsættes. Det næste naturlige skridt er at få samlet afdelingen fysisk samt at udvikle arbejdet med mere proaktiv strategisk økonomisk understøttelse. Herudover er ambitionen at øge robustheden og det faglige niveau yderligere, så både den enkelte forvaltning, herunder chefer og driftsansvarlige ledere, og kommunen som helhed oplever en endnu bedre servicering fra økonomiafdelingen.
Alt dette skal en ny økonomichef stå i spidsen for at sikre.
Brøndby Kommune er i rivende udvikling. Den demografiske udvikling i kombination med politiske ambitioner om at udvikle velfærden stiller stadig større krav til strategisk og helhedsorienteret økonomistyring, samtidig med at vi står på en solid drift.Derfor søger vi en økonomichef, der kan balancere strategisk og operationel ledelse i tæt samarbejde med direktionen og fagcheferne. Ud over en stærk faglighed, har vi brug for en leder, som er en naturlig og dygtig relationsskaber, og som naturligt kan indgå i vores ledelsesfællesskab, fortæller kommunaldirektør Peter Kjærsgaard Pedersen.
Om økonomiafdelingen
Økonomiafdelingen i Brøndby Kommune er organiseret i tre teams med hver sin teamleder og i alt 41 medarbejdere. Trivslen i afdelingen er høj, og du bliver leder af en velfungerende, fagligt dygtig og samarbejdende teamledergruppe. Som økonomichef har du det overordnede faglige og personalemæssige ansvar for afdelingen.Samtidig har du ansvaret for, at økonomiafdelingen understøtter hele kommunen og forvaltningerne med solid økonomi- og driftsstyring samt strategisk sparring.
Som økonomichef får du bl.a. følgende opgaver:
Sikre én samlet økonomiafdeling: Sætte den strategiske retning for afdelingens arbejde, leverancer og samarbejde internt og eksternt. Videreføre arbejdet med standardiserede arbejdsgange og optimere afdelingens ydelser samt udbygge afdelingens kompetencer for at sikre et højt fagligt niveau.
Strategisk økonomistyring: Skabe overblik og behovsafdækning af økonomien for de enkelte forvaltningsområder og kommunen som helhed, herunder for kommunens bygningsmasse. Styrke arbejdet med at levere nøgletal, prognoser og ledelsesinformation for at understøtte velinformerede beslutninger, som også tager højde for fremtidige økonomiske scenarier.
Trivsel og samarbejde: Skabe øget trivsel, sammenhængskraft og fællesskabsfølelse i økonomiafdelingen og sikre gode samarbejdsrelationer på tværs af hele kommunen gennem proaktivt og konstruktivt relationsarbejde.
Om dig
Vi søger en erfaren og relationsstærk økonomichef, der kan samle økonomiafdelingen og skabe trivsel, sammenhold og understøtte økonomistyringen på tværs af hele kommunen. Du har dokumenteret erfaring med ledelse af ledere og kompleks økonomistyring fra en politisk kontekst samt erfaring med politisk betjening.Du har indgående erfaring med driftsbudgetter og de principper, regler og styringsmekanismer, som ligger til grund for økonomistyringen i enten en kommune eller lignende organisation. Endvidere har du arbejdet indgående med økonomiske analyser, prognoser og økonomiske scenarier med afsæt i en stor og kompleks økonomi.
Som leder er du dialogsøgende, samarbejdende og løsningsorienteret. Du arbejder aktivt for konstruktive samarbejder på tværs af organisationen, og du opbygger tillidsbaserede relationer via gennemsigtighed og ærlig kommunikation. Du tager ansvar for udfordrende beslutninger, tænker langsigtet og finder effektive løsninger på de problemer, du møder.
Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig på at vide mere om, hvorvidt stillingen er noget for dig, vil vi anbefale dig at læse mere om stillingen og forventningerne til dig her. Du er også velkommen til at kontakte direktør hos Mercuri Urval, Henriette von Essen-Leise på tlf.2943 5048 eller kommunaldirektør Peter Kjærsgaard Pedersen på pkp@brondby.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Lønniveauet tager afsæt i ansøgerens kvalifikationer. Arbejdsstedet er Brøndby Rådhus, Park Allé 160, 2605 Brøndby.
Der er ansøgningsfrist d. 24. marts 2025 kl. 9:00. Din motiverede ansøgning og dit CV skal uploades på www.mercuriurval.com (ref. DK-10568). Der bliver afholdt samtaler hhv. den 1. og 11. april. Mercuri Urval deltager i rekrutteringsprocessen, og der vil være testforløb mellem 1.og 2. samtale.
Sted
Brøndby / Danmark
Virksomhed
Brøndby Kommune
Referencenr.
DK-10568
Læs mere
www.brondby.dk
Om Brøndby Kommune
Brøndby Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende på vestegnen med ca. 40.000 indbyggere. Kommunen består af bydelene, Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand, som tilbyder en dynamisk kombination af byliv, grønne omgivelser, mangfoldighed og fællesskaber herunder er kommunen bl.a. kendt for sit stærke idræts- og foreningsliv.Kommunen har med sin størrelse mulighed for at være agil og handlekraftig. Det afspejles også i forvaltningskulturen og ledelsessamarbejdet. Du kan læse mere om Brøndby Kommune her
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.