[ref. r2693121] Socialfaglig vågen nattevagt til bosted
LANDSBYEN SØLUND – Boenhed 4 søger socialfaglig medarbejder til vågen nattevagt.
Stillingen er med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen, med mulighed for start efter aftale.
Arbejdstiden er i tidsrummet 21.45 til 7.00 med arbejde fordelt over alle ugens dage, og pt. med et rul på 7 arbejdsdage og 7 fridage, med start torsdag og slut onsdag.
Nattevagten arbejder sammen med en anden kollega om varetagelsen af beboernes behov og en variation af praktiske opgaver i løbet af natten. Man er tilknyttet et nattevagtsteam på 4 faste nattevagter og 1 afløser. Vi vægter et godt tværfagligt samarbejde og ser styrken i forskelligheden.
I boenheden bor 16 personer med varierende alder. Beboerne har betydelig varig nedsat funktionsevne, problematikker inden for autismespektrum forstyrrelser og besidder kompetencer på de tidligste udviklingstrin. Alle har behov for hjælp til alle dagligdagsaktiviteter, en enkelt har behov for forflytning med hjælpemidler.Gennem gode positive relationer skal nattevagten sikre, at beboerne modtager den støtte, pleje, omsorg og tryghed som kan være medvirkende til at bevare en døgnrytme hvor beboerne sover om natten.
Flere af beboerne har vanskeligheder med at indgå i relationer og samspil, hvilket blot stiller større krav til den enkelte medarbejder om lyst, evne og vilje til at støtte og udvikle en positiv relation til beboeren. Nogle af beboerne kan, når de er utrygge, pressede eller frustrerede, reagere verbalt eller fysisk uhensigtsmæssigt over for sig selv og/eller omgivelserne.Flere af beboerne har behov for tæt kontakt og støtte.
I boenheden arbejder vi ud fra filosofien- og de værdier, der ligger til grund for Gentle Teaching, samt anvender teorier og redskaber som harmonerer hermed. Se mere på Landsbyens Sølunds hjemmeside
Vi tilbyder en arbejdsplads- med omsorg, humor og glæde.
- som er faglig orienteret.
- med mulighed for indflydelse.
- med mulighed for faglig supervision.
- med temadage og kurser.
- med tværfagligt samarbejde.
- med evt. mulighed for jobrotation.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Stilling aflønnes i henhold til overenskomst og principperne for Ny Løn.
Ansøgningsfrist- april 2025.
Samtalerne forventes at finde sted løbende.
Yderligere oplysninger
kan indhentes på Landsbyen Sølunds hjemmeside – og telefonisk kontakt til leder Lone Premate på telefon 21 16 62 68 i tidsrummet mlm kl. 9.00 og 15.00 i hverdagene.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet.Velkommen til naturligt overskud.