Dyrepasning ved Biologisk Institut (SDU, Odense)
Fuglepleje skal finde sted om morgenen før kl. 11.00 - også hver tredje weekend.
Jobbet er på cirka 14 timer om ugen med start den 15. april 2025. Ansættelsen løber til og med den 30. juni 2026.
Kvalifikationer: Ansøgeren skal have interesse for at arbejde med fugle, padder og krybdyr og helst have erfaring med dyrepleje. Du er en struktureret og dedikeret person, der kan arbejde selvstændigt. Ansøgeren må ikke have allergi over for støv eller dyr.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund (SUL).
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælper er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgningsfrist fredag den 1. april 2025 kl. 23:59.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse.Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om os
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid.Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker.
Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Læs mere om SDU