Skoleleder til Sdr. Omme Skole - Billund
Efter mere end 20 år som skoleleder på Sdr. Omme Skole har vores nuværende leder valgt at gå på pension. Derfor søger vi en ny skoleleder, som vil stå i spidsen for en veldrevet skole fyldt med engagerede mennesker.
Sdr. Omme Skole
Med omkring 235 elever fordelt på 12 klasser og 25 dedikerede medarbejdere samt et ledelsesteam på tre – med dig ombord, er Sdr. Omme skole en mindre folkeskole i Billund Kommune. Skolen rummer foruden 0. til 9. klasse, også en SFO med cirka 80 børn og 6 medarbejdere.
Sdr. Omme Skole er kendetegnet ved gode fysiske rammer, som giver både elever og medarbejdere gode betingelser for læring og trivsel. Skolen er omgivet af mange faciliteter, der understøtter både den faglige undervisning og fritidsaktiviteter.
Målet er at tilbyde faglige udfordringer og spændende oplevelser, der vækker elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Playful Learning er en central del af undervisningen, hvor eleverne eksperimenterer, deltager aktivt og lærer gennem en legende tilgang.
Åbenhed, tydelighed og respekt præger skolens hverdag, med et stærkt samarbejde mellem elever, medarbejdere, ledelse og forældre.
Om stillingen
Som skoleleder får du bl.a. ansvar for:
- Skolens drift og udvikling
- At fortsætte implementeringen af Playful Learning på Sdr. Omme Skole.
- At bistå med faglig ledelse og sparring på ledelses- og medarbejderniveau
- At sætte retning og facilitere strategiske processer, så idéer og visioner bliver til virkelighed.
- Skolens økonomi og administration.
- Du udøver empatisk og team-orienteret ledelse
- Du har øje for præcision
- Du er stærk i tal og økonomi
- Du kan tænke strategisk og navigere politisk
- Du holder hovedet koldt i udfordrende perioder
Du møder udfordringer med handlekraft og ro, og du sikrer stabilitet og tryghed, når det er mest nødvendigt.
Som skoleleder på Sdr. Omme Skole vil du praktisere en anerkendende og inkluderende ledelsesstil. Du ser styrkerne i både fællesskabet og den enkelte medarbejder, og du skaber en fortælling, hvor tillid, dialog og positiv feedback spiller hovedrollerne.Vi søger en leder, der ser muligheder i udfordringer, og som brænder for at skabe trivsel og udvikling. Med den anerkendende tilgang vil du sikre et stærkt samarbejde og en fælles retning, alt imens du bevarer skolens kerneværdier og stabilitet.
Denne skoleleder ønsker eleverne sig- "Det skal være en med god humor, der også forstår børn, der har det svært." Magne 7.a.
- "Vedkommende skal være god til økonomi, kunne klare presset og være god til at samarbejde." Patrick 8.b.
- "Det skal være et rart og imødekommende menneske, der har forståelse for børn og unge." Emma og Line 9.a.
- "Vedkommende skal kunne li´ børn." Alfred 8.b.
- "Det skal være en, der er hjælpsom og omsorgsfuld." Cecilie 8.a.
- Et tæt samarbejde med lokale foreninger og institutioner, hvilket giver vores elever mulighed for at deltage i en bred vifte af aktiviteter, både i og uden for skoletiden.
- En engageret og samarbejdsvillige bestyrelse, samt den stærke forældreopbakning til projekter og aktiviteter, understøtter skolens udvikling.
- En veldrevet skole, hvor vi værner om de traditioner, der har vist sig værdifulde for skolens fællesskab og kultur. Samtidig er vi åbne for nye idéer og tiltag, der kan fremme skolens udvikling og styrke elevernes trivsel og læring.
- En stabil personalegruppe som arbejder tæt sammen for at skabe et trygt og godt læringsmiljø for alle.
Stillingen ønskes besat i henhold til overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Læs meget mere om stillingen skoleleder på Sdr. Omme Skole, er du velkommen til at kontakte Viceskoleleder Kirsten Andresen 2264 2170 eller skolechef Stefan Kelstrup på 2452 4533.
Besøg også skolens hjemmeside her
Film om Playful Learning, se den her
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 17. november. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 21. og den 27. november, og der forventes tiltrædelse 1. januar 2025.
Forud for en eventuel 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en testning i perioden mellem de to samtaler, oplyse referencer samt løse en skolepolitisk case, samt en case fra hverdagen som skoleleder.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=46aac7b4)