Afdeling Skoven søger uddannet personale samt medhjælper til vuggestue 37 timer om ugen (mulighed for 30 timer med én midt-ugentlig fridag)

apartmentHolbæk Fritidscenter placeHolbæk calendar_month 

Vores vuggestuer stortrives, og for at skabe endnu mere læring og trivsel hos vores børn, søger vi erfarne og omsorgsfulde kolleger til vuggestuen. Vi søger personer, med særlig interesse inden for vuggestuearbejdet, som formår at tage ansvar for stuen, bidrage til det fælles vidensgrundlag via hverdagssparring med kollegerne, og som ser fordelen i at løfte i flok.

Afdeling Skoven er kendt for sit fokus på natur og science, og vi søger derfor medarbejdere med flair for dette område, som gerne vil gå på opdagelse med børn og kollegaer i naturens og videnskabens forunderlige verden.

Stuens team varetager i fællesskab den daglige trivsel og udvikling for børnene på stuen. Dertil kommer planlægning og gennemførelse af aktiviteter samt afholdelse af forældresamtaler, udarbejdelse af kompetencehjul og sprogvurderinger.

På Dragebakken får du en arbejdsplads, hvor vi vægter faglighed og godt kollegaskab højt. Vi gør hellere tingene korrekt end hurtigt, og går gerne den ekstra mil for både vores børn og kolleger.

I hver af vores tre afdelinger, bestående af to vuggestuerum og 1-2 børnehaverum, findes de små og nærværende miljøer for både børn og personale, som giver en tryg hverdag for børn og forældre. Alle afdelinger bidrager også til det Dragebakke-fællesskab, ved aktivt at prioritere aktiviteter og traditioner på tværs af huset.

Dragebakken er kendetegnet ved en ressourcestærk børnegruppe og engagerede forældre, med hvem samarbejdet er et naturligt fokuspunkt i vores hverdag.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor medarbejderne har indflydelse både på børnenes og egen hverdag. Bestyrelsen har valgt at prioritere medarbejdernes fritid, og vi har derfor minimeret de forhåndsbestemte møder m.m. uden for normal arbejdstid. Fx ligger alle vores stuemøder i middagsstunden og vi har ca.

6 personalemøder om året. Til gengæld bruger vi hinandens viden og kompetencer i hverdagen, og vi bruger aktivt hinandens erfaringer på tværs af stuer og afdelinger.

Den daglige drift varetages af en forstander og to afdelingsledere, der hver især løfter henholdsvis de faglige og de administrative opgaver. Ledelsen er nærværende og går ind for at være medskabende til et godt arbejdsmiljø for alle bl.a. via gennemsigtighed og åbenhed samt opbakning og vejledning.

Aflønning sker iht. gældende overenskomst mellem SPIA (Selvejende og private institutioners administrationsselskab) og enten FOA eller BUPL.

Du er meget velkommen til at komme forbi til en snak og en rundvisning inden en formel samtale sættes i værk. Kontakt afdelingsleder Louise Seehusen på telefon 2181 5245 eller mail lose@dragebakken.dk for at lave en aftale eller hvis du har spørgsmål til stillingerne.

Ansøgningsfrist den 16. marts 2025.

Samtaler afholdes løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentLægehuset Krumtappen I/SplaceRoskilde, 25 km fra Holbæk
og arbejdsgange. Der findes desuden en detaljeret instruktionsguide til skrankearbejdet, som du altid kan læne dig op ad. Vi hjælper hinanden og sikrer, at vi arbejder ud fra de samme retningslinjer. Arbejdstiden er på 20-30 timer ugentligt, typisk i tidsrummet 8...
electric_boltStraks start

Salgsleder - 30 timer - Roskilde

apartmentLidl Danmark K/SplaceRoskilde, 25 km fra Holbæk
og koncepterVi tilbyderSom salgsleder i Lidl får du:Ansvarsfulde opgaver, og mulighed for at gøre en positiv forskel for vores kunderVerdensklasse sammenholdEn konkurrencedygtig løn på 150,28 kr. i timen som faglært og 140,92 kr. i timen som ufaglærtLøn og vilkår...
apartmentCircle K ØlstykkeplaceØlstykke-Stenløse, 31 km fra Holbæk
Antal timer: Ca. 30 timer ugentlig fordelt på en fast nattevagtplan Ansøgningsfrist og tiltrædelse: Løbende Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere. Hos os behøver du, hverken CV eller ansøgning...