Uddannelses- og erhvervsvejleder søges til Jobcenter Hjørring

apartmentHjørring Kommune placeHjørring calendar_month 

Er du passioneret omkring at vejlede unge til deres næste karriereskridt? Og vil du være en del af et engageret team, der gør en forskel for unge i Hjørring Kommune? - så er denne stilling måske noget for dig!

Stillingen er på fuldtid og med opstart senest 1. maj 2025.

Som uddannelses- og erhvervsvejleder vil du spille en afgørende rolle i at hjælpe unge mennesker med at navigere i deres uddannelses- og karrierevej. Du skal kunne opbygge tillid og forståelse med de unge, hjælpe dem med at identificere deres styrker og interesser, og guide dem gennem uddannelsesmuligheder og karriereveje.

Hvem er vi?

I Hjørring kommune indgår vejledningsområdet som en vigtig brik i Ungegarantien. Vi tror på, at ingen kan alt, men alle kan noget! For at kunne understøtte de unges vej mod deres positive destination, har ungestrategien blandt andet betydet ekstra ressourcer til vejledningsområdet, hvilket er årsagen til, at vi tilbyder individuel

vejledning til alle unge fra 7. klasse og op til 30 år.

Du kan læse mere om Uddannelses og erhvervsvejledningen her: Oversigt over vejledning | ungegarantien.dk

Uddannelses- og erhvervsvejledningen er en del af Unge- og Uddannelsesafdelingen i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hjørring kommune. Teamet består af 11 engagerede vejledere, en faglig koordinator og en teamleder. Unge- og Uddannelsesafdelingen består af i alt fire teams, som i et tæt tværfagligt samarbejde "gør det, der skal til," så de unges vej til uddannelse og job understøttes.

Du kan se vores team HER

Dine arbejdsopgaver vil være at vejlede flere unge mod uddannelse eller job.

Uddannelses- og erhvervsvejledningen indeholder blandt andet individuel og kollektiv vejledning til unge omkring uddannelse og job. Efter endt grundskolevejledning følger du de unge, hvilket betyder, at du har en særlig vigtig rolle i at skabe gode overgange til ungdomsuddannelserne eller til arbejdsmarkedet.

Dine opgaver er at:

  • Være ansvarlig for at vejlede unge, der har forladt grundskolen og som står uden ungdomsuddannelse.
  • Udføre opsøgende og vedholdende arbejde for at få lagt en individuel plan for den unge.
  • At arbejde tværfagligt med uddannelsesinstitutioner og andre forvaltninger samt med øvrige samarbejdspartnere, såsom forældre m.fl.
  • Være opdateret på ungdomsuddannelser og jobmuligheder i nærområdet.
  • Holde sig informeret om alternative tilbud og muligheder, der kan bringe den unge tættere på uddannelse eller job.
  • Hjælpe med CV og job -og praktiksøgning til de unge.
  • have fremskudt vejledning på uddannelsesinstitutioner med henblik på fastholdelse eller vejledning til ny uddannelses- eller jobplan.

Vi søger dig der har:

  • En relevant uddannelse som administrationsbachelor med studieretning indenfor vejledning, diplom i vejledning eller erfaring med uddannelses- og erhvervsvejledning fra eventuelt lignende stilling.
  • Erfaring med at motivere unge, forstå deres udfordringer og spotte ressourcer til at tage næste skridt til deres næste positive destination i livet.
  • Er kommunikationsstærk og god til at formidle komplekse informationer.
  • Kan skabe gode relationer med de unge, og forstå deres individuelle behov.
  • Evnen til at tænke kreativt og skabe individuelle løsninger.
  • Vi har fokus på at skabe resultater, så du skal være struktureret og selv kunne tilrettelægge dit arbejde.

Vi byder dig velkommen til:

Et dynamisk og udviklingsorienteret team med et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø. Hos os får du et meningsfuldt job, hvor du støtter unge i deres udvikling og hjælper dem videre i livet. Du får ansvar og indflydelse på planlægningen af dine opgaver, samtidig med at du arbejder tæt sammen med engagerede kollegaer, hvor faglig sparring, samarbejde og godt humør er en naturlig del af hverdagen.

Stillingen giver dig spændende udfordringer, et stærkt tværfagligt samarbejde og muligheden for at gøre en reel forskel for unge i Hjørring Kommune.

Praktiske oplysninger: Jobbet kræver, at du har kørekort og egen bil til rådighed.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Der indhentes børneattest forud for ansættelsen.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
Teamleder for uddannelses- og erhvervsvejlederne Bente Collart på tlf. 4193 6920 eller

Faglig koordinator Ditte Hansen på tlf. 4193 6064.

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Ansøgningsfristen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag d. 9. marts 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17-18. marts 2025

business_centerHøj løn

Tjenere søges

apartmentRestaurant SvanelundenplaceHjørring
Tjenere søges til Restaurant Svanelunden Er du smilende, udadvendt og har flair for god service? Vi søger tjenere til at indgå i vores team. Vi har overtaget Svanelunden pr 1/2-25 og har allerede mange planlagte selskaber lige fra...
apartmentLarsens Rengøring ApSplaceHjørring
Larsens Rengøring ApS søger en moden kvinde til rengøring minimum 40+. Løn efter kvalifikationer . Variable arbejdstider. Variable timer pr. Uge + weekend. Kvalifikationer.   1.  kan tale og forstå dansk.   2.  kan arbejde 100% selvstændigt.   3.  have...
apartmentJYDSK RØR OG ENTREPRENØR A/SplaceHjørring
Som køletekniker er du kundernes vigtigste partner, når køleudstyret skal services. Du har det løbende ansvar, i tæt samarbejde med kunden, for at yde den nødvendige service og sikre, at kundens køleudstyr yder optimalt. Dit arbejdsområde er at...