HAWKANTSBØRN - Hanstholm Naturbørnehave søger pædagogmedhjælper
HAWKANTSBØRN - Hanstholm Naturbørnehave søger pædagogmedhjælper
Vi søger en ny kollega, som elsker at være en vigtig del af en masse børn og voksnes liv. En som brænder for natur og udeliv, som kan tage på daglige ture ud af huset med madpakken i rygsækken og børnene omkring sig. En som kan se de fantastiske muligheder naturen her i Hanstholm byder på.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Vi ønsker, at du:
- har godt humør, er nærværende, omsorgsfuld og kan dele krammere, når der er brug for det
- er god til at gribe børnenes ideer til aktiviteter og understøtte dem
- selv har en masse gode ideer til pædagogiske aktiviteter
- kan lide at være ude, også når vestenvinden bider i kinderne
- kommunikerer anerkendende med børn, forældre og kollegaer
- er initiativrig, samvittighedsfuld og ansvarlig
- har lyst til at være en del af vores Grundtvig-Koldske Hawkantsfællesskab
Vi tilbyder dig:
- en flok søde og sjove Hawkantsbørn, som gerne vil lege med dig
- samarbejde med meget engagerede forældre
- 35 kollegaer i vuggestue, børnehave, sfo og friskole
- et arbejdsfællesskab hvor alle gerne vil hjælpe hinanden
- Løn og ansættelsesvilkår jf. overenskomst
Vi bor i de hvide huse i Hanstholm, tæt på hav, skov og nationalparkens klithede.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og håber, at du kan starte hos os snarest muligt. Vi indhenter børneattest og referencer, efter aftale med ansøgere. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i stillingen og har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til Malthe Tegtmejer, leder af børnehaven på telefon 44144320 eller skoleleder Søren Ladegaard Jensen på telefon 44141143. Vi tager meget gerne mod besøg.
Send din ansøgning, CV, referencer og evt. andre relevante bilag via linket her: Webdrop -Hanstholm Friskole