[ref. d08622822] Service Office Assistent - NOVASOL

apartmentNOVASOL part of Awaze placeSønderborg calendar_month 

Til vores servicekontor i Sønderborg søger vi en servicemindet og udadvendt kollega til at indgå i driften på kontoret samt kundeservice.

Om Awaze

Awaze A/S er en del af Europas førende udbyder af feriehuse med samlet 110.000 enheder på over 600 destinationer i 25 lande på tværs af kontinentet. Vores formål er enkelt - at glæde husejere og gæster. Virksomheden driver mere end 25 brands, herunder Cottages.com, NOVASOL og Hoseasons.

Markedet for feriehusudlejning er vokset kraftigt de seneste par år, eftersom flere og flere mennesker ønsker plads, fleksibilitet og unikke oplevelser. Du vil blive ansat i Awaze A/S og arbejde med NOVASOL brandet, som har det største udvalg af feriehuse i Danmark og over 50.000 feriehuse i hele Europa. Med mere end 53 års erfaring på vores marked ved vi noget om feriehusudlejning.

For at yde den bedst mulige service til husejere og gæster har vi lokale servicekontorer i en række europæiske lande, alene 29 i Danmark.

Om stillingen

Som Service Office Assistant er du firmaets ansigt udadtil og indgår i et stærkt lokalt team af servicemedarbejdere, der servicerer gæster i frontline og derudover har telefonisk og skriftlig kommunikation med både gæster og ejere. Vores gæster er fra store dele af Europa, og primært fra Tyskland og Skandinavien.

Derudover har du ansvar for forskellige administrative opgaver så som kasseopgørelse, skriftlige reklamationer, skader, afregning af depositum samt almindeligt forefaldende kontoropgaver. Du får en bred kontaktflade til både kolleger, gæster, ejere og samarbejdspartnere.

Dine kvalifikationer

Du er proaktiv, servicemindet og struktureret i dit arbejde og har lyst til at arbejde i en travl og uformel virksomhed. Vi har periodevis travle arbejdsdage, og det er derfor vigtigt du kan bevare roen og overblikket, når tingene går stærkt.

Som person er du en udpræget teamplayer med en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver og ansvarsområder. Det er vigtigt, du har nemt ved at omgås mange forskellige typer af mennesker.

Det er en fordel, du har erfaring fra turisme- eller servicebranchen og derudover:

  • Taler og skriver godt dansk, tysk og engelsk
  • Yder en professionel service overfor gæster og ejere
  • Har et logistisk godt overblik
  • Er kvalitetsbevidst og tager ansvar for de daglige opgaver
  • Er kreativ, fleksibel og åben for nye udfordringer
  • Kan arbejde i weekender og på helligdage

Vi forventer, du generelt er administrativ stærk og har god og bred erfaring med IT.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en alsidig stilling i et stærkt fagligt og socialt miljø, som den kvalificerede kandidat selv får mulighed for at udvikle og præge. Du bliver del af en international virksomhed, som netop nu investerer i fremtiden, samt en spændende og dynamisk hverdag og afdeling med dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden.

Derudover tilbyder vi gode rabatter på leje af feriehuse i Europa til dig, din familie og venner samt en række andre personalegoder.

Din arbejdstid og sted

Dit primære arbejdsted bliver på servicekontoret i Sønderborg. Der vil være tale om timelønsansættelse uden garanterede antal timer. Weekendarbejde skal påregnes. Arbejdstiden vil typisk ligge fordelt over hele året på mandage, fredage og lørdage samt søndage i højsæsonen.

I højsæsonen vil der være flere timer pga ferieafvikling.

Ansøgningsfrist

Tiltrædelse efter aftale.

Du er velkommen til at kontakte district manager marco.larsen@awaze.com hvis du har spørgsmål til stillingen.

apartmentSønderborg Kommune - Børnebyen HavnbjergplaceNordborg, 17 km fra Sønderborg
Vores kollega har valgt at søge nye udforinger, hvorfor vi søger en ny pædagog eller pædagogisk assistent på 37 timer pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter til vores vuggestue. Børnebyen Havnbjerg er en kommunal integreret daginstitution, normeret...
apartmentSERVISYD ApSplaceSønderborg
Bliv en del af Team Servisyd hvor vi leverer varen! ServiSyd ApS er en rengørings- og servicevirksomhed med Facility løsninger, hvor vi skræddersyer og tilpasser vores løsninger til vores kunders ønsker og behov. Vi har meget erfaring og ekspertise...
apartmentDYVIG BADEHOTEL ApSplaceNordborg, 17 km fra Sønderborg
Rengøring søges til Dyvig Badehotel til sæsonnen 2025 Vi søger dygtig rengøringshjælp til Danmark Smukkeste Badehotel - Dyvig Badehotel Du bliver en del af et team der brænder for det faget, der byder på forskellige udfordringer igennem...