Lægepraksis centralt i Roskilde søger energisk og alsidig sekretær eller social og sundhedsassistent
I forbindelse med udvidelse og udvikling af vores velfungerende lægeklinik søger vi en ekstra kollega per 1. april eller snarest muligt.
Vi er en klinik med 3 praktiserende læger i alderen 41 til 59 år, 2 social og sundhedsassistenter, 2 yngre læger og et hold medicinstuderende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af personalegrupper om vores godt 4000 patienter. Vores patienter er overvejende børnefamilier, men vi har også kronikere, udlændinge, ældre mv.
Vi har meget at se til med mange forskelligartede daglige udfordringer, og derfor lægger vi stor vægt på, at alle tager ansvar, løfter i flok og bidrager til at vores patienter får en god behandling. Vi prioriterer samarbejde, det sociale fællesskab og den gode stemning i praksis.
Vi har et stærkt uddannelsesmiljø med undervisning og supervision af både personale, læger og studerende. Vi er aktive i udvikling af faget, forskning og undervisning.
Vi bor i dejlige nyrenoverede lokaler på hovedgaden i Roskilde, tæt ved stationen.
Om jobbet:
- Varieret, udviklende og aldrig kedeligt!
- Sekretærfunktion med telefonvisitation og rådgivning
- Selvstændige konsultationer afhængigt af kompetenceniveau (blodprøver, vaccinationer, podninger, EKG, akutte problemstillinger som småinfektioner, urinvejs- og underlivsproblemer, kronikerkontroller for hypertension, diabetes, kol mv. Alt sammen under grundig oplæring og supervision.
- Være med i udviklingen af en moderne praksis ift. brug af IT og computer.
Vi søger dig, som:
- Er imødekommende, dynamisk, struktureret og trives i travle omgivelser
- Har mod på løbende at lære nye arbejdsopgaver
- Kan tage selvstændige beslutninger
- Er glad for patientkontakt (tidligere praksiserfaring og laborantarbejde er en fordel)
- Er glad for sekretariatsopgaver (evner indenfor IT, kalender, fakturering eller bogholderi er en fordel)
- Er mødestabil og har lyst til at slå rod hos os og blive en fast del af vores team
- Vil arbejde 3-4 dage om ugen (24-30 timer/uge) primært ml. kl. 8-16 (17).
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring og løbende supervision
- Godt og udviklende arbejdsmiljø
- Gode kolleger og en stærk holdånd
- Løn efter overenskomst
Hvis det lyder som noget for dig, så send dit CV og en kort motiveret ansøgning til laegernealgade17@algade17.dk
Ved spørgsmål kan klinikken kontaktes på telefon: 46357222.Deadline: 15. marts
Med venlig hilsen
Lægerne Algade 17, Andreas Heltberg, Birgitte Lassen og Maja Aabech Dalsgård
www.Algade17.dk