Økonomimedarbejder med koordineringsevner og stærke regnskabskompetencer til Regnskab og Indkøb i Kultur- og Fritidsforvaltningen - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Økonomi
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Interesserer du dig for økonomiprocesser mellem betalingsløsninger og kommunens økonomisystem? Har du god procesforståelse, og kan du selvstændigt koordinere og indgå i forskellige projekter?

Så er du måske vores nye kollega.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du bliver en del af Kultur- og Fritidsforvaltningens udviklingsrejse.

Vi tilbyder

Kultur- og Fritidsforvaltningen er på en udviklingsrejse, hvor vi ønsker at styrke forvaltningens systemafstemning og regnskabsprocesser. Vi er løbende i gang med flere indsatser og projekter på økonomi- og regnskabsområdet, bl.a. arbejder vi på at forbedre vores processer mellem fagsystemer og økonomisystem, så vi skaber sikre og stabile automatiske processer med færre fejl.

Samtidigt har vi et løbende fokus på, at vores enheder på tværs af hele forvaltningen overholder gældende regler og forretningsgange.

Du vil blive ansat i Regnskab og Strategisk Indkøb i Center for Økonomi, Digitalisering og Optimering og vil arbejde med andre kontorer i afdelingen i forhold til systemafstemning og koordinering af projekter på økonomiområdet. Desuden får du en bred kontaktflade med kollegaer på tværs af forvaltningen i din funktion, hvor du arbejder med økonomiprocesser, systemafstemning og regnskab.

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at
  • afstemme mellem fagsystemer og kommunes økonomisystem samt afdække og analysere fejl og åbenstående poster i samarbejde med systemansvarlige
  • rådgive og give support til brugere om løsning af diverse problemstillinger, fx relateret til afstemninger, overgange til nye betalingsformer, balancekonti, overholdelse af regler/forretningsgange m.v.
  • udføre konkrete regnskabsopgaver i relation til fx periodeluk, systemafstemninger af balancekonti, diverse kontroller og særlige opgaver på kreditor og debitorområdet m.v.
  • indgå i forskellige projekter som økonomimedarbejder i forhold til korrekt opsætning af nye fagsystemers integrationer til kommunens økonomisystem
  • udarbejde nye posteringsflow for kredit/debet til nye betalingssystemintegrationer eller manuelle økonomiprocesser

Kontoret Regnskab og Indkøb består af 13 medarbejdere og en kontorchef, og du kommer til at arbejde i et fagligt miljø med andre, som arbejder med regnskab, afstemning, risiko og kontrol samt udvikling.

Din hverdag

Hos os er dagene uforudsigelige, og du trives med at arbejde inden for ikke-fastlagte rammer. Vi får ad hoc-opgaver ind, og det skal du være klar på. Du kan tænke ud af boksen, du er åben for, at der sker nye ting, og du udfordrer det bestående.

Du er naturligt opsøgende og nysgerrig, når du rådgiver og taler med folk. Du kan stå fast når retningslinjer skal formidles og implementeres, og du gør det med empati, når du formidler det til de mennesker, det berører.

Vi har ambition om at vi altid skal blive bedre, og vi arbejder derfor målrettet med at forbedre vores opgaveløsning. Vi mener, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen, og vi har derfor flekstid.

Vi forventer, at du
  • har en relevant uddannelse inden for økonomi, offentlig administration eller tilsvarende
  • har god procesforståelse og kan indgå i selvstændigt som projektdeltager i projekter på økonomiområdet
  • har god systemforståelse og kan dykke ned i systemerne og finde ind til kernen af problemstillinger og fejl
  • har en stærk faglig profil og indsigt i regnskabssystemer, gerne SAP, systemintegrationer mellem systemer, samt økonomiprocesser i det offentlige
  • har god talforståelse og erfaring med at arbejde med flere datasæt i Excel samt afstemme disse
  • forstår vigtigheden af, at forvaltningen lever op til kommunens regler og krav på regnskabsområdet og er i stand til at formidle dette til ledere og kollegaer
  • kan udarbejde dokumentation og vejledninger til forskellige økonomiprocesser

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt, og dit arbejdssted vil være Nyropsgade 3, København V.
Vi ønsker stillingen besat den 1. maj 2025 eller snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Michael Hansen på 61 62 20 65.

Søg via linket senest torsdag den 6. marts måned 2025

Vi læser ansøgningerne løbende og forventer at afholde samtaler i uge 12. Ved en eventuel anden samtale vil der være en case.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning. Søg via linket senest søndag den 16. marts 2025 Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 12. Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
senest søndag den 2. marts 2025 Vi holder samtaler i uge 10 og 11. Aspiranter kan blive bedt om at aflægge svømmeprøve før samtalen. Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
til samledelse med fokus er på kerneopgaverne og medarbejdernes trivsel? Og kan du få et hold af medarbejdere til at levere god service og sikker drift til Kultur- og Fritidsforvaltningens enheder? Vores rejse og din opgave Økonomifunktionerne i Kultur...