Faglærer til AMU Nordjyllands Ejendomsserviceteknikeruddannelse
Faglærer til AMU Nordjyllands ejendomsserviceteknikeruddannelse – er det dig?
Det venter dig:
- Tre dedikerede kollegaer, der matcher din egen passion for faget
- Glæden ved at se elever lære og udvikle sig til dygtige, selvstændige håndværkere
- Gode ansættelsesvilkår med faste arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemme, når du ikke har undervisning
- Et job, hvor du også selv lærer og udvider din viden
- Et stærkt kollegialt fællesskab, der også er klar med hjælp og støtte, hvis du mangler erfaring med at undervise. (Det forventer vi ikke, at du har. Det havde vi nemlig heller ikke, da vi startede…)
Har du lyst?
Når man arbejder med mennesker, ved man aldrig helt, hvad dagen byder på. Det er derfor vigtigt, at du oprigtigt har lyst til at arbejde med at udvikle mennesker samtidig med, at du formidler din faglige viden.
Din kommende kollega Allan fortæller:
”Skiftet fra at være håndværker/tekniker til at være underviser har været stort. Men de unge mennesker kommer med masser af energi, nye ideer og lyst til at lære, og det er vildt motiverende for mig.”
Det søger vi- Du er uddannet håndværker – gerne ejendomsservicetekniker
- Du har flere års erhvervserfaring - gerne med fokus på bygningsdrift og syn af boliger
- Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, hurtig til at omstille dig, og generelt en nysgerrig person, som ser nye løsninger og interesserer dig for udviklingen inden for faget
- Du må gerne kunne undervise på uddannelsens forskellige fag-moduler. Men lad os sammen finde ud af, hvor du og dine kompetencer passer bedst
- Du har lyst til at tage fat i fremtidens udfordringer og tilegne dig viden omkring klimaforandringer, bæredygtighed, biodiversitet og grøn omstilling – og hvordan dette sættes i spil i dit fag
Om os
I vores team deler vi opgaverne imellem os ud fra interesse, faglighed og selvfølgelig ren praktisk planlægning. Vi har fælles undervisningsmateriale, så uanset hvad du skal undervise i, er du aldrig helt på bar bund.
Indenfor ejendomsserviceområdet udbyder vores skole grundforløb2, hovedforløb og fagmoduler, samt amu-kurser.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse- maj 2025 med samtaler 11. juni og tiltrædelse 1. august.
Send din ansøgning til uddannelseschef Bo Banch, banc@amunordjylland.dk
Løn- og ansættelsesforhold
37 timer jævnfør overenskomst. Arbejdsplads: AMU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg.
Spørgsmål?
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte faglærer Søren Myrrhøj, smyr@amunordjylland.dk, tlf. 9633 2359