Produktionsoperatør

apartmentTetra Pak Inventing A/S placeHjørring calendar_month 

Brænder du for optimering af produktion, nytænkning og teamwork, og kunne du tænke dig at være en del af Tetra Pak Inventing A/S’ videre udvikling og succes?

Tetra Pak er verdens førende producent og leverandør af komplette procesudstyrs- og emballageløsninger til fødevareindustrien med 25.000 ansatte globalt. I Hjørring er vi én af tre fabrikker i verden, hvor vi producerer strips, som anvendes til forsegling af Tetra Paks forpakninger til bl.a. juice, vin, vand og mælk med mere. Her er vi 55 ansatte, hvoraf 40 er i produktionen.

Jobbet

Vi søger en god og stabil produktionsmedarbejder til at indgå i 2-holdskift (5 x dag / 4 x eftermiddag/aften – du har fri til midnat, og der arbejdes ikke i weekender). Du bliver en del af Spooling-afdelingen, hvor filmen skæres ned i størrelse fra de brede ruller, der kommer fra Lamination-afdelingen.
Du bliver desuden en del af et team af meget erfarne kollegaer, hvor I i fællesskab har ansvaret for driften af maskinerne. Du vil dagligt arbejde i et godt arbejdsmiljø med et højt informationsniveau og frihed under ansvar sammen med dine kollegaer.

World Class Manufacturing (WCM / LEAN) vil være en stor del af din hverdag, da vi er meget langt fremme, og har fået flere priser herfor. Så glæd dig til at blive en del af succesen.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Sikre Spooling-maskiner producerer iht. forskrifter, og at rullerne gøres klar til pakkeafdelingen
  • Ansvarlig for kvaliteten af produktet, som altid skal leve op til specifikationerne
  • Daglig rapportering, produktionsforbedringer og -optimeringer
  • Analysere stop og tab med henblik på forbedringer
  • Eftersyn og vedligehold på maskinen

Dine kompetencer

Som person er du resultatorienteret, systematisk og god til at kommunikere med alle personer. Du har et drive, der gør, at tingene omkring dig kommer til at ske – samtidig med at du er positiv overfor forandringer og kan sælge dem til dine kolleger.

Dine primære kvalifikationer:

  • Du har erfaring fra produktion (evt. fødevareproduktion) og meget gerne, hvor der har været LEAN / WCM
  • Du kan begå dig på dansk, både mundtligt og skriftligt. Engelskkundskaber er en fordel

World class manufacturing

Vi har en ambitiøs produktionsstrategi og arbejder med World Class Manufacturing (WCM). Det er derfor vigtigt, at du finder det naturligt at have en systematisk og struktureret tilgang til dit arbejde.

Du tilbydes en fordelagtig lønpakke med en attraktiv løn, bonus og pension. Vi har velordnede personaleforhold bl.a. intern healthcare-klinik med fysioterapi og massage, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV på produktionsjob@tetrapak.com hurtigst muligt, da vi evaluerer ansøgninger løbende. Vi venter gerne på den rette, hvis du har opsigelsesfrist. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte produktionschef Nicolaj Martins på tlf. +45 21 48 23 63.

I Danmark har Tetra Pak 520 medarbejdere fordelt på 4 lokationer. Tetra Pak Inventing A/S i Hjørring er fødevaregodkendt og certificeret i både ISO, FDA og BRC. Hygiejne og kvalitetssikring er derfor en vigtig del af hverdagen, når der produceres strips.

Vores motto, “PROTECTS WHAT’S GOOD™”, afspejler vores vision om at gøre fødevarer sikre og tilgængelige alle steder. Læs mere om Tetra Pak på www.tetrapak.com.

apartmentC.C Rengøring & Facility ApSplaceHjørring
Er du dygtig med hænderne, løsningsorienteret og elsker en afvekslende hverdag? Så er det måske dig, vi søger! Vi leder efter en serviceorienteret vicevært/handyman, der brænder for at levere god service og kan tage ansvar for både ejendomsdrift og...
apartmentLidl Danmark K/SplaceHjørring
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
apartmentFOAplaceHjørring
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt - gerne pr. 1. juli 2025. Arbejdsområde Det primære arbejdsområde vil være receptionsarbejde, telefonpasning samt forefaldende kontoropgaver. Kendskab til receptionsarbejde er en fordel, men ikke en...