Vil du være lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator i et ambulant retspsykiatrisk team?

apartmentPsykiatrisk Center Sct. Hans placeRoskilde calendar_month 

Vi er på udkig efter vores nye lægesekretær til Retspsykiatrisk Opsøgende Team (ROPS). Teamet hører under retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde og har base i meget hyggelige lokaler ved Svanemøllen Station på Østerbro.

Teamet består af syv sygeplejersker, en socialrådgiver, en psykolog, en lægesekretær, en overlæge, en afsnitsledende overlæge og en oversygeplejerske.

Sammen med vores søsterteam, der er lokaliseret i Brøndby, varetager vi den ambulante behandling af retspsykiatriske patienter, der har længerevarende behandlingsdomme for personfarlig kriminalitet, og som er bosiddende i Region Hovedstaden.

Din hverdag og ansvarsområder Du understøtter sammenhængen i patientforløbet og sikrer, at alle har de informationer, de skal bruge, for at kunne levere den bedst mulige behandling. Mere præcist løser du diverse lægesekretærfaglige opgaver, som bl.a.:

  • Henvisninger i Sundhedsplatformen
  • Modtagelse af patienter og telefonbetjening
  • Udarbejdelse af erklæringer til bl.a. Statsadvokaten og kommuner
  • Registrering af retslig foranstaltning og data til de kliniske databaser
  • Arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • Bestilling af tolk og diverse ad hoc-opgaver

Du kommer til at arbejde i et tværfagligt team med tæt patientkontakt. Du er med til møder og konferencer, og med dette får du en stor indsigt i vores patienters udfordringer og et bedre overblik over dagens aftaler.

Det er vigtigt, at du sætter en ære i at sikre vores patienter, pårørende og samarbejdspartnere den bedst mulige service, da du vil deltage aktivt i patientkontakten.

Din daglige leder er oversygeplejersken og din faglige leder er den ledende lægesekretær på Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Vi tilbyder dig En arbejdsplads hvor din arbejdsindsats er vigtig og værdsat, med spændende lægesekretærfaglige opgaver af varierende karakter, hvor du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af egne arbejdsopgaver.

Vi har et godt kollegialt fællesskab med plads til forskellighed, vi arbejder godt sammen og er altid klar med en hjælpende hånd.

Du har god mulighed for faglig sparring i lægesekretærgruppen på Psykiatrisk Center Sct. Hans samt med sekretærerne i de øvrige ambulatorier.

Vores forventning til dig
  • Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, gerne med erfaring fra det ambulante område
  • Du har et solidt kendskab til Sundhedsplatformen
  • Du har hjertet på det rette sted og kan møde vores patienter med respekt og i øjenhøjde
  • Du værdsætter et godt arbejdsmiljø
  • Du er god til at samarbejde, er nysgerrig i forhold til udvikling og kan lide at arbejde selvstændigt

Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse ønskes snarest.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-15:30. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Er stillingen noget for dig? Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre om din motivation for at blive en del af vores ambulante team.

Har du spørgsmål eller brug for mere information, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Karina Harry på tlf. 29 35 78 22 eller mail: karina.harry@regionh.dk eller oversygeplejerske Elisabeth Myhre på tlf. 21 45 58 62 eller mail: elisabeth.myhre@regionh.dk.

Søg via link senest d. 7. november 2024. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 46.

apartmentHvidovre HospitalplaceHvidovre, 25 km fra Roskilde
Hospital. Vi søger pr. 1. december 2024 eller efter aftale en SAK / lægesekretær til fastansættelse på 37 timer om ugen, mandag til fredag, med løn efter gældende overenskomst. Din nye arbejdsplads Vi udreder, plejer og behandler ældre med kompleks...
apartmentRegion SjællandplaceHolbæk, 25 km fra Roskilde
HAR DU LYST TIL AT VÆRE SAK/LÆGESEKRETÆR PÅ EN ANDERLEDES MÅDE? Vil du være pilot i vores flyverkorps bestående af 2 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer på Holbæk Sygehus? Er du lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og kan...
apartmentRegion SjællandplaceSorø, 40 km fra Roskilde
HAR DU LYST TIL AT VÆRE SAK/LÆGESEKRETÆR PÅ EN ANDERLEDES MÅDE? Vil du være pilot i vores flyverkorps bestående af 2 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer på Holbæk Sygehus? Er du lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og kan...