Director of Business and Visitor Success
Vi søger en stærk leder med en klar kommerciel profil og med sans for forretningsudvikling til museets direktion.
ARKEN Museum for Samtidskunst er i gang med en ambitiøs strategi for udvikling af museet frem mod at blive Nordens førende museum for samtidskunst og er i en rivende udvikling både kunstnerisk, forretningsmæssigt, organisatorisk og ift. gæsteoplevelsen på museet. Til at drive udviklingen udvides museets direktion med to nye stillinger, Director of Business and Visitor Success og Director of Art and Experiences.De to nye direktører vil indgå i museets direktion sammen med den nuværende Director of House and People og museets CEO, Marie Nipper.
Vi søger en kandidat med solid erfaring med at drive og udvikle en kommerciel forretning og med tung ledelseserfaring, gerne fra oplevelsesindustrien og/eller en kulturinstitution eller lignende. Du skal have en god forståelse for at arbejde med forretningsudvikling i en kompleks organisation med mange forskellige hensyn og fagligheder, og du skal have lyst til at udvikle fremtidens museum på ARKEN.
En spændende udfordring
Som Director of Business and Visitor Success bliver du en del af museets direktion, der sætter den strategiske retning for ARKEN og refererer direkte til CEO, Marie Nipper.
Du får det ledelsesmæssige ansvar for museets kommercielle fagområde, der udgør museets eventafdeling, herunder udlejninger i B2B regi, koncerter, events, pop-ups m.m. samt museets café/køkken og gæstemodtagelse og butik.
Dit primære overordnede mål bliver sammen med ledere og medarbejdere på dit område, og i et tæt samarbejde på tværs af direktørområderne, at sikre en solid forretning i det kommercielle område, sikre udvikling og innovation ift. gæsterejsen, events, arrangementer, salg i butik og café, og dermed medvirke til at styrke museets forretning.Dertil kommer et ansvar for gæsteudvikling, dvs. at trække eksisterende såvel som nye gæster til museet samt optimere gæsterejsen, både fysisk og digitalt.
Som Director of Business and Visitor Success får du ansvaret for hele det kommercielle område, der tæller 12 fastansatte medarbejdere og ca. 20 timelønsansatte. Du har direkte personaleledelse for Head of Food & Beverage, Head of Shop and Visitor Service og de tre medarbejdere, der arbejder med forretningsudvikling, events og innovation ift.nye kommercielle formater.
Hovedopgaverne
I rollen som Director of Business and Visitor Success skal du sikre udvikling, struktur og koordinering af direktørområdets kommercielle arbejde i en stærk koordinering med de to andre direktørområder og med afsæt i ARKENs brand og strategier.Du skal være med til at understøtte museets projektorganisering og sikre de rette og gode arbejdsprocesser – indenfor dit område og i hele organisationen.
Du vil have en central rolle som kulturbærer ift. ordentlighed, respekt og et godt samarbejdsklima på hele museet.
Derudover har du det overordnede strategiske og ledelsesmæssige ansvar for:
- Den kommercielle strategi for museet
- Udvikling af forretningsmodeller og business cases som strategisk beslutningsgrundlag
- Samlet profil for ARKENs butik, café og events, der understøtter ARKENs brand, samt tiltrækning af nye målgrupper til museet
- Samlet salgsstrategi for ARKENs kommercielle område
- Udvikling af nye formater for events og arrangementer
- Tæt koordinering med Head of Media and Marketing ift. kommunikationsstrategi for events og arrangementer
- Optimering af gæsterejsen, både fysisk og digitalt
- Områdets budgetter
- Administrativt arbejde forbundet til fagområdet
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at:
- du har en klar og stærk ledelsesprofil og erfaring som leder af et kommercielt område gerne på direktionsniveau
- du har gerne erfaring fra en anden kulturinstitution/oplevelsesindustrien
- du er en tydelig leder der sætter ambitiøse mål sammen med og gennem inddragelse af dine medarbejdere
- du har flair for strategisk arbejde og en yderst skarp forretningsorienteret sans, der er gearet til at nytænke i spændingsfeltet mellem kunstudstillinger og kommercielle aktiviteter
- du har et stærkt netværk du kan trække på ift. forretningsudvikling
- du har en tung kommerciel profil og solid erfaring med at udvikle forretningsmodeller og business cases samt styring af et resultatorienteret budget
- du kan vise os forretningsresultater fra tidligere ansættelser
- du er en dygtig kommunikator, der kan repræsentere museet og dets ledelse både internt og eksternt
- du er en tydelig, engagerende og udviklingsorienteret leder
- du er samarbejdsorienteret og inddragende i din ledelse
- du behersker dansk og engelsk på et højt niveau
ARKEN som arbejdsplads
Du får en spændende og alsidig hverdag på et museum med dybt engagerede kolleger og stor entreprenørånd. Vi har ordnede forhold ift. løn, pension, ferie, afspadsering m.m. Og som en del af ARKEN i Balance har vi indført fokustid, pausedage m.m. Du vil også blive en del af en farverig arbejdskultur, hvor du får mulighed for at opleve kunstens verden helt tæt på.Vi tilbyder sundhedsordning, forskellige personalegoder ift. andre kulturinstitutioner, frokostordning og personalearrangementer m.m.
Er du interesseret?
Stillingen er på fuld tid, fleksibelt tilrettelagt. Lønnen forhandles efter kvalifikationer og efter principperne om ligeløn.
Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet, alder eller handicap til at søge stillingen.
Send din ansøgning og CV via linket "Ansøg" senest fredag den 22. april 2025. Første ansættelsessamtale er den 1. maj. Anden samtale er den 7. maj. Der vil være test mellem 1. og 2. samtale med en online tilbagemelding.
Stillingen er med tiltrædelse senest 1. august 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte museets CEO, Marie Nipper, på tlf. 6122 3839, eller Head of People and Culture, Lone Beier, på tlf. 2118 3096.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bliv en del af ARKEN
Vidste du, at ARKEN er Danmarks største museum for samtidskunst?
ARKEN ligger naturskønt ud mod Ishøj Strand og rummer 13.500 m2 kunstudstillinger, som både omfatter ARKENS egen samling af kunstværker og skiftende udstillinger, ca. 5-6 udstillinger årligt, som overlapper hinanden. Huset er dynamisk med arbejdende kunstnere, kunstværker, installationer, film, omvisninger samt events og arrangementer – og rummer også både butik og café.Museet har ca. 65 fastansatte og 55 timelønsansatte medarbejdere.
ARKEN er en selvejende institution med en bestyrelse som den øverste myndighed, mens direktør Marie Nipper står i spidsen for den daglige ledelse.
Læs mere om ARKEN på www.arken.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.