Vi søger en pædagogisk assistent til Friskolens Børnehave

apartmentStige Friskole placeOdense calendar_month 

Fast stilling på 30-32 timer pr. uge med forventet tiltrædelse hurtigst muligt

Vi søger en humørfyldt og initiativrig medarbejder med flair for relationsarbejde samt lyst og evne til at være en del af det pædagogiske team i vores børnehave.

Børnehaven har fokus på børnenes trivsel og udvikling gennem et nærværende fællesskab, hvor der skabes liv, tryghed og glæde gennem fælles oplevelser. Ud over kreative aktiviteter, lægger vi vægt på sprog, krop og bevægelse, udeliv og udviklende børnefællesskaber.

Vi arbejder ud fra positionering, så du skal kunne se dig selv i en struktureret hverdag.

Børnehaven har egne lokaler og legeplads, og der er god mulighed for at gøre brug af skolens mange fysiske faciliteter, da vi fungerer i nær tilknytning til både fritidsordning og skole.

Vi forventer, at du har en god kontakt til både børn og voksne og kan bidrage til planlægning og udvikling af vores pædagogiske hverdag samt skabe pædagogiske aktiviteter, der stimulerer børnenes fantasi, følelser, nysgerrighed og sociale kompetencer.

Desuden forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt i forhold til samarbejdet med forældre, udarbejdelse og udførelse af aktiviteter samt arbejdet med børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Børnehaven er en del af Stige Friskole. Du skal derfor både kunne se dig selv i børnehavens lille fællesskab og i det store friskolefællesskab med skole og SFO, som vi også er en del af.

Ansøgningen sendes til sek@stigefriskole.dk med relevante bilag og i én samlet fil.

Der er mulighed for at aflægge børnehaven og skolen et besøg efter aftale. For yderligere oplysninger kontakt venligst afdelingsleder i børnehave, Helene Bendix Rebsdorf på tlf. 3027 8296 eller viceskoleleder Trine Juul på tlf. 5098 1876.

Ansættelsessamtaler: Vi indkalder løbende til samtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale mellem BUPL og Dansk Friskoleforening.

Stige Friskole er en velfungerende Grundtvig-Koldsk friskole med godt 200 elever. Børnehaven er normeret til maks. 38 børn. Klik ind på skolens hjemmeside for yderligere information: www.stigefriskole.dk.

apartmentAssens Kommune - FuglekildenplaceTommerup, 14 km fra Odense
pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent. Stillingen er i børnehaven og er som udgangspunk på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdstiden vil variere mellem kl 06.10-16.45 (fredag lukker vi dog kl.15.50) Om os I smukke landlige...
apartmentSkrillingeskolenplaceMiddelfart, 43 km fra Odense
Det kan være autismespektrum forstyrrelser (ASF), ADHD eller lignende forstyrrelser, samt multiple handicaps. I aflastningen benytter vi KRAP som redskab og metode i forhold til pædagogisk praksis. Vi har pt. indskrevet 16 børn i aflastningen i alderen 6...
apartmentFredericia KommuneplaceFredericia, 44 km fra Odense
af et stærkt fagligt fællesskab, hvor dialog og refleksion med dine kollegaer prioriteres højt. Vi søger en pædagogisk assistent til en fuldtidsstilling. Det er endnu ikke besluttet, om det er i børnehaven eller i vuggestuen, men det forventes, at du kan...