Afdelingsleder til mellemtrinnet på Korsager Skole - København
Søg jobbet
Område: LedelseAnsøgningsfrist:
- 05.2025
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Sammen skaber vi de nødvendige forandringer, som gør, at vi kan fastholde en ekstraordinær skolekultur, hvor vi laver skole for alle de børn, der bor rundt om os.
Hvis ovenstående giver genklang, så er jobbet som pædagogisk afdelingsleder på Korsager Skole det helt rigtige for dig.
Vi søger en afdelingsleder til en nyoprettet stilling med start den 1. august 2025. Du vil blive en del af et godt ledelsesteam og indgå i skolens samlede personalegruppe med stærk fælleskultur ud i trivsel og faglighed.
Om os og vores værdier
Korsager Skole ligger i et københavnsk villakvarter tæt ved Husum Station og Husum Torv. Der er god plads på og omkring skolen, der er omgivet af grønne områder - vi er i gang med en større renovering i 2025-27 (sandsynligvis).
Korsager Skole er en velfungerende folkeskole i Københavns Kommune. Vi er en 3-4 sporet skole med omkring 800 aktive elever fordelt på 0.- 9. klasse samt 1 modtageklasse.
Vores syv værdier er Respekt, Venskab, Viljestyrke, Mod, Lighed, Inspiration og Gøre sit bedste. Værdierne er nøgleord for skolens arbejde, såvel i den enkelte klasse som i samarbejdet med hjemmene.
Vores børnesyn er velbeskrevet og ses her.
I Københavns Kommune er der politisk vedtaget et ambitiøst program for, at flere børn kan være med i den almene folkeskole. Det kan du læse meget mere om her.
Som afdelingsleder af mellemtrinnet på Korsager Skole bliver du en del af et aktivt, anerkendende og inkluderende skolemiljø præget af åbenhed og hjælpsomhed.
Ønsker til dig
Vi ønsker en pædagogisk afdelingsleder, der er tæt på personalet, tæt på eleverne og tæt på hverdagen. Du skal have gode samarbejdsevner med et stort hjerte for børn og unges trivsel og udvikling. Du er en afdelingsleder der ser elever, medarbejdere og forældre som en ressource, og som er nærværende og tydelig i sin ledelsesstil.
Vi ønsker en afdelingsleder, som kan skabe sammenhængskraft i forhold til skolens mange tiltag og indsatsområder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med skolens øvrige afdelingsledere, fordi vi er sammen om at gøre en god skole bedre.
Eleverne ønsker en afdelingsleder som kommer ud i klasserne og som kan lide at smalltalke på gangen og lave jokes – en der også laver relationer med eleverne.
Dine opgaver er alsidige og består blandt andet i- faglig og pædagogisk ledelse – sammen med skolens øvrige ledelsesteam sætter du tydelige mål på både skole-, medarbejder- og elevniveau
- sparring for personalet på skolens mellemtrin – du skal bl.a. stå for MUS- og TUS-samtaler samt løbende sparring
- at understøtte såvel det faglige niveau som trivslen – høj faglighed og høj trivsel er vigtige indsatsområder på Korsager Skole
- at have et stærkt samarbejde mellem skole, Klub og KKFO i vores område
- at sikre en god overgang fra 3. årgang til 4. årgang
- sammen med ledelsesteamet at varetage den daglige vikardækning
- opfølgning på nationale test, trivselsundersøgelser og sprogvurderinger for mellemtrinet
- at varetage IT-vejledning på 4. årgang som co-teaching
Du skal være superbruger i Meebook, aula m.m. og have interesse i og flair for det administrative.
Vi ser gerne, at du- har stærke kommunikative kompetencer
- har handlekraft, drive og pionerånd
- er læreruddannet
- finder det naturligt at arbejde med Meebook
- er påbegyndt en diplom i ledelse og agter at færdiggøre den
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Vi ved godt at ansættelsen er på plads tidligt, men det giver den afgivne skole mulighed for at lave ansættelsesproces i juni 25
Vi værdsætter, at du besøger os eller tager en mobilsnak, inden du søger stillingen, og du er velkommen til at kontakte skoleleder Peter Aksten på 33 17 39 70.
Du kan finde yderligere oplysninger gennem skolens hjemmeside.
Søg via linket senest fredag den 9. maj 2025Der er planlagt ansættelsessamtaler 19. maj og 27. maj 2025.