Er du vores nye debitorbogholder?
Har du erfaring med bogføring og kundekontakt? Søger du en deltidsstilling på 20-25 timer ugentligt i en virksomhed med et uformelt arbejdsmiljø? Så er dette jobbet for dig!
Vi vækster og har brug for ekstra hænder – og derfor mangler vi dig, som kan indgå i et administrationsteam som debitorbogholder / regnskabsassistent.
Dit nye fællesskab
Hos LV Forsyningsservice vil du opleve et mindre kontormiljø, hvor du vil arbejde tæt sammen med to faste kolleger. Størstedelen af medarbejderne arbejder i driften, så kontoret er vores faste samlepunkt med skiftende aktivitet.
Vi er samlet 10 dedikerede medarbejdere, og vi værdsætter åben kommunikation, et godt samarbejde og et godt grin. Vi hjælper og sparrer med hinanden – og vi er stolte af vores vækst.
Dine ansvarsområder- Håndtering af debitorbogholderi herunder aconto-opkrævninger, årsopgørelser og flytteopgørelser
- Besvarelse af henvendelser via mail og telefon
- Opfølgning på debitorer herunder rykkere
- Behandling af inkassosager
- ad hoc opgaver i samarbejde med resten af administrationsteamet.
Hvad vi søger
Du er en rutineret debitorbogholder – gerne med erfaring fra forsyningsbranchen. Du er erfaren bruger af Excel og generelt god til IT og vant til at arbejde i mange systemer. Vi arbejder i programmerne Microsoft Business Central til finansafregning, Forsyning FOF fra Softværket til forbrugerafregning og Kamstrup Ready.Det er en fordel med kendskab hertil, men ikke et krav.
Der lægges vægt på, at du er struktureret, analytisk og selvstændig i din arbejdsform, men også at du er fleksibel og nysgerrig efter at lære nyt.
Hos os får du- En fastansættelse på 20-25 timer om ugen
- En uformel og venlig arbejdsplads med et lille, dedikeret team
- Plads til familieliv og mulighed for hjemmearbejde
- Et team, der vægter samarbejde og godt humør højt
- Frugtordning og gratis træning.
Ansøgning og kontakt
Lyder dette som noget for dig? Ansøg allerede i dag! Vi afholder løbende samtaler med tiltrædelse hurtigst muligt, så send din ansøgning og dit CV snarest muligt til job@lvforss.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bogholder Heidi Berg på tlf. 3073 4181 tirsdage og torsdage mellem kl. 9-14 eller via mail på Heidi@lvforss.dk.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Når den rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.
Om LV Forsyningsservice
LV Forsyningsservice er et serviceselskab, der hjælper mindre forsyningsselskaber, som vandværker og fjernvarmeselskaber med daglig drift og service. I porteføljen har vi Løsning Fjernvarme, Løsning Vandværk, Bjerre Vandværk og Båstrup-Gl. Sole Vandværk.
Læs mere om værkerne her på www.lvforss.dk