Økonomiansvarlig - København

apartmentVicuras DK A/S placeKøbenhavn calendar_month 

Er du vores nye kollega?

Vicuras søger en dedikeret økonomiansvarlig til en nyoprettet stilling. Har du solid erfaring med økonomistyring, og trives du med ansvar og alsidige opgaver? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye økonomiansvarlige i Vicuras – en virksomhed i vækst med ambitioner og et stærkt formål.

Om stillingen

Vi tilbyder en fuldtidsstilling som økonomiansvarlig, hvor du får det overordnede ansvar for Vicuras økonomifunktion. Stillingen er nyoprettet og en central rolle i vores videre vækstrejse.

Du bliver økonomisk sparringspartner for vores administrerende direktør og får ansvaret for den daglige økonomistyring – både strategisk og operationelt.

Dine opgaver vil spænde bredt og kræve både overblik og detaljefokus. Du vil arbejde tæt sammen med vores studentermedarbejder og ledelse og være med til at sikre, at Vicuras økonomiske fundament er stærkt, gennemsigtigt og fremtidssikret.

Dine ansvarsområder inkluderer blandt andet:

  • Budgetlægning og løbende opfølgning
  • Controlling og økonomisk rapportering
  • Likviditetsstyring og cash flow-analyser
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Lønindberetning og generel compliance
  • Udarbejdelse af måneds- og kvartalsrapporter til direktion, bestyrelse og bank
  • Bidrag til udvikling og optimering af økonomiske processer
  • Økonomisk håndtering af koncernforbundne selskaber

Stillingen kræver en selvstændig og ansvarsbevidst profil, der trives med både hands-on opgaver og strategiske overvejelser. Som en del af en mindre organisation vil du også få mulighed for at bidrage bredere – og være med til at forme arbejdsgange og processer fra bunden.

vem er du?

Du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi – måske er du nyuddannet kandidat med erfaring fra revisionsbranchen eller en lignende rolle, hvor du har haft ansvar for økonomiske opgaver. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du trives med at have overblik og ansvar for detaljerne.

Du har stærke analytiske evner og forstår at omsætte tal til beslutningsgrundlag. Budgettering, controlling og likviditetsstyring falder dig naturligt, og du formår at navigere i en virksomhed i vækst, hvor ikke alt er fastlagt på forhånd. Du motiveres af at skabe overblik, effektivisere processer og være med til at forme økonomifunktionen i tæt samspil med ledelsen.

Excel er et værktøj, du mestrer, og du har let ved at sætte dig ind i nye systemer. Har du erfaring med e-conomic og Microsoft Dynamics, er det et klart plus – men ikke et krav.

Som person er du proaktiv, løsningsorienteret og tager naturligt ejerskab for dine opgaver. Du kommunikerer klart og professionelt, både mundtligt og skriftligt, og du forstår at tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper – internt såvel som eksternt.

Kort sagt: Du er en engageret og kompetent økonomiprofil, der ønsker at være en nøglespiller i en organisation i udvikling.

Vi tilbyder

Hos Vicuras bliver du en del af en mindre, dynamisk organisation med kort vej fra idé til handling. Du får en central rolle i vores fortsatte vækst og mulighed for at præge både din egen stilling og virksomhedens økonomifunktion.

Vi har en flad struktur og et tæt samarbejde på tværs af teams. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på tillid, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø. Vi tror på, at det både skal være fagligt udviklende og menneskeligt rart at gå på arbejde – og vi prioriterer sociale og faglige arrangementer, som styrker fællesskabet og arbejdsglæden.

Du får rig mulighed for at bidrage med idéer og forbedringer, især i vores igangværende digitaliseringsproces, hvor dine input vil gøre en reel forskel. Vi værdsætter initiativ og selvstændighed, og vi tilbyder dig rammerne til at vokse – både fagligt og personligt – i takt med virksomheden.

Stillingen er fuldtid, og løn forhandles efter kvalifikationer.

Ansættelsesstart vil være når den rette kandidat er fundet, men ideelt set den 1. juni 2025.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du vil være en del af vores dynamiske arbejdsplads, så send venligst din ansøgning med CV samt alle relevante bilag til job@vicuras.dk, senest den 23. april 2025. Vi afholder løbende samtaler.

Du er velkommen til at kontakte HR-chef, Jonas Vestdam på jonas@vicuras.dk eller administrerende direktør, Jakob Ørnskov, på mail: jakob@vicuras.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Om Vicuras

Vicuras har en klar ambition: Vi vil være Danmarks foretrukne leverandør af sundheds- og behandlingsordninger til virksomheder. Vores strategiske målsætning bygger på en vision om at fremme sundheden på danske arbejdspladser – med kvalitet, faglighed og omsorg som vores fundament.

Navnet Vicuras betyder pleje og omsorg for livet – og netop dét er kernen i vores arbejde. Vi tilbyder behandlingsordninger til virksomheder i hele landet og arbejder målrettet for at forbedre arbejdsmiljøet og skabe øget trivsel for medarbejdere i alle brancher.

Vicuras er i markant vækst og samarbejder i dag med knap 100 virksomheder og tilknyttede sundhedsfaglige behandlere. Vores kundebase og behandlernetværk vokser hurtigt – og vi forventer, at både antallet af kunder og partnere vil to- til tredobles i de kommende år.

apartmentSundby SejlforeningplaceKøbenhavn
refererer alt efter spørgsmålet til formanden, næstformanden, den økonomiansvarlige eller havneudvalgsformanden  •  Havnechefens ansvar udøves i overensstemmelse med SSF’s vedtægter og reglement. Ansøgning:  •  Ansøgningsfrist den 23. april 2025  •  Ansøgningen...
local_fire_departmentHaster

Operativ Chef

apartmentNordsjællands BrandvæsenplaceFredensborg, 38 km fra København
i stillingen er bl.a.: sikre strategisk udvikling af afdelingen, sikre et velfungerende operativt beredskab, økonomiansvar samt aktiv deltagelse i chefgruppen. Hvem er du? Fagligt set forestiller vi os, at du vil gøre det bedst i stillingen, hvis du kan nikke...
electric_boltStraks start

Tjener søges til cocktailbar

apartmentK. Cocktail Bar v/Kirsten HolmplaceKøbenhavn
K-bar søger en tjener til ca 10-11 timer om ugen som passer til en studerende på S.U. Timerne ligger enten på en fredag eller lørdag aften. Jobbet er at tage imod bestilling og servere dem når drinksene er færdig lavet.