Værkfører til teknik og udrustningsafdeling
Vi søger en arbejdende værkfører til vores teknik og udrustningsafdeling hos Tuco Marine Group
Tuco Marine Group i Faaborg har travlt, og vi søger derfor en dygtig værkfører til vores teknik og udrustningsafdeling, som producerer ProZero arbejdsbåde.
Arbejdsopgaver:
- Planlægning og koordinering af det daglige arbejde i teknik og udrustningsafdeling.
- Indgå i arbejdet når der er tid og mulighed, og vise vejen.
- Daglig ledelse af et hold produktionsmedarbejdere inklusiv lærlinge.
- Sikre, at produktionen kører effektivt og problemfrit.
- Kvalitetssikring og løbende optimering af arbejdsprocesser.
- IT egenskaber. Word og Outlook på brugerniveau. Kendskab til produktionsstyrings programmer, er en fordel.
- Samarbejde med øvrige afdelinger for at sikre, at produkterne lever op til de højeste standarder og leveres til tiden.
Kandidaten:
- Du har solid erfaring inden for de tekniske områder, gerne installation af motorer og andet teknisk udstyr i både. Har du en el-teknisk baggrund, eller god kendskab til el, er dette en fordel, da vi ønsker at styrke dette område.
- Du har lyst til at lede og evt. ledelseserfaring samt evnen til at motivere og lede et team.
- Du er struktureret og har et godt overblik, der gør dig i stand til at planlægge og udføre opgaver effektivt.
- Du har relevant faglig ballast, der sætter dig i stand til at udføre og lede opgaverne både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger.
- Du er kvalitetsbevidst, fleksibel, initiativrig og engageret.
- Det er en fordel, hvis du har interesse for både og sejlads.
Om os:
Stillingen ligger i vores driftsselskab Tuco Yacht Værft, hvor vi udvikler, designer og bygger både i letvægtsmaterialer til det professionelle marked. Vi har gennem de senere år lanceret en serie af professionelle både – vores ProZero-linje, som særligt henvender sig til Offshore og Workboat og Forsvars segmenterne.Vi er en virksomhed i vækst og har siden lanceringen af ProZero ansat løbende for at styrke vores allerede stærke hold.
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads i en innovativ virksomhed, der er med helt fremme, når det kommer til udvikling inden for maritim innovation, både når det drejer sig om Zero-emission fremdrivning, Autonomi, kompositmaterialer og andre nye og kommende teknologier.
Vi har ambitiøse vækstmål, og tilbyder en spændende arbejdsplads og de bedste kolleger.
Ansøgning:
Ansøgninger kan sendes til job@tuco.dk. Vi ser frem til at høre fra dig!
Med venlig hilsen,Tuco Marine Group
Faaborg