Sundhedsplejerske med TEAMleder funktion til Sundhedsplejen - kom og bliv en del af os

apartmentFredericia Kommune placeFredericia calendar_month 
Skal du noget nyt, i det nye år – så se her:

Har du lyst til at arbejde i en kommune, der vægter tværfagligt samarbejde højt og i den grad prioriterer sundhedsfremme og forebyggelse? Så skal du endelig læse videre.

Sundhedsplejen er organisatorisk placeret i Familie og Sundhedsfremme som en selvstændig afdeling sammen med Familieafdelingen, Familie- & Ungdomscentret og Tandplejen.

Vi søger en passioneret og handlekraftig sundhedsplejerske

Du har lyst og interesse for en kombineret rolle inden for ledelse og kerneopgaven - med en understøttende funktion for lederen af Sundhedsplejen. En af funktionerne vil være koordinering og tovholder for vores tilbud ”Stærke Børn”.

”Stærke Børn” er en målrettet indsats til gravide, nybagte forældre og helt små børn. Formålet er tidlig opsporing af børn, som antages at have behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen samt en tværfaglig intervention og udredning af høj kvalitet, så den gravide, forældrene og børnene kan modtage målrettet støtte og behandling.

Fagligt fællesskab og samarbejde i Sundhedsplejen

Vi er 18 fagligt ambitiøse og engagerede sundhedsplejersker. Vi arbejder i teams baseret på distrikter. Og mødes jævnligt, hvor særligt sparring og feedback prioriteres. Ud over at arbejde med småbørn og skolebørn indgår sundhedsplejerskerne også i tværgående teams og forebyggende grupper, hvor der samarbejdes på tværs af faggrupper i Trivsel+ TRIVSEL+ 0-25 år | fredericia.dk.

Vi tilbyder en nyoprettet stilling med stor mulighed for at sætte dit præg
  • Personalemæssige opgaver, herunder rekruttering, onboarding, personalemøder og medarbejderudvikling.
  • En varieret og udfordrende hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver, hvor du også kan bidrage til at styrke vores kerneopgaver.
  • Deltagelse i visitering af skolebørn sammen med PPR.
  • En del af en tværfaglig teamleder gruppe.
  • Fagligt dygtige og meget kompetente kollegaer med uddannelser inden for bl.a. AIMS, PUFF, IBCLC, Marte Meo, Tryghedscirklen og neuroaffektiv udviklingspsykologi.
  • Et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor alle vil hinanden det bedste, og hvor der er højt til loftet.

Det vi tænker om din profil:

  • Uddannet Sundhedsplejerske med lyst til at udvikle dine lederevner.
  • Erfaring og brænder for arbejdet med de mest sårbare familier.
  • Fokus på, at faglighed, teori og praksis går hånd i hånd – og på udviklingen heraf.
  • Evne til at oversætte og implementere udviklingsprojekter i relation til den faglige kvalitet.
  • God til at lytte, reflektere og sparre med dine kollegaer.
  • Gode relationelle kompetencer, som du anvender i samarbejdet med interne og eksterne kommunale samarbejdspartnere.
  • brænder for arbejdet med børn og unge, men også for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde
  • Struktureret i dine arbejdsopgaver og i stand til at styre og planlægge din egen hverdag.
  • Positiv, engageret og bidrager til det sociale fællesskab.

Vil du vide mere

Kan du se dig selv i stillingen? Så skynd dig til tasterne, eller har du brug for yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Sundhedsplejen, Maise Hedelund Rask, 6192 0634, maise.rask@fredericia.dk Hvis Maise ikke kan træffes, kan du sende en SMS, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. februar 2025.

Ansættelsessamtaler

Vi afholder samtaler ??

Ansættelsesudvalget består af: Maise Hedelund Rask, Leder af Sundhedsplejen

Janne Thiel Doctor, chef for Familie og Sundhedsfremme
Kirsten Brink Madsen, sundhedsplejerske og TR
Anne Fruergaard Kristensen, sundhedsplejerske og AMR
Sarah Wilson, Sundhedsplejerske og en del af ”Stærke børn”

Bente Jensen, Sundhedsplejerske.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt relevante erfaringsbilag online.

Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
  1. december 2024.
apartmentAssens Kommune - Områdeinstitution VissenbjergplaceAssens, 34 km fra Fredericia
Vi har et målrettet tværprofessionelt samarbejde med sundhedsplejersker, fysioterapeuter, PPR og lignende ift. tidlig indsats og Assens Kommunes visioner. Samlet er vi p.t. ca.66 dygtige personaler, som med hver deres unikke kompetencer gør vores område fagligt...
apartmentP. L. JESSEN ApSplaceFredericia
Vi har forrygende travlt og søger derfor en frisk chauffør. Udgangspunkt er firmaets adresse i Fredericia dagligt, der kan forekomme udedage. Stillingen er kørsel med kran/grab forvogn/kærre, både med affaldscontainere og kørsel med alle former...
apartmentMedarbejderne ApSplaceFredericia
Er du klar på et længerevarende vikariat på aftenhold med henblik på fastansættelse. Har du mod på at prøve kræfter med produktionsarbejde og kvalitetssikring? Så læs endelig videre! Vores gode kunde i Vejen har travlt og mangler gode og stabile...