Operatør
VKAREN.DK TEKNIK søger Operatør til fast stilling hos BROEN A/S i Assens
Er CNC-styrede drejebænke dit speciale, og vil du være en del af en virksomhed i vækst? Så er det dig vi mangler i teamet hos BROEN A/S.
Jobbet:
I jobbet som Operatør bliver du en del af et stærkt team, der forsyner BROENs højtautomatiserede produktionsanlæg med komponenter til produktion af ventiler. Dine opgaver vil variere med opstilling, indkøring og betjening af CNC styrede drejebænke, samt efterbehandling og kvalitetssikring.Oftest er der programmeret på forhånd, men har du erfaring med dette eller lyst til at lære det, er det klart en fordel. Der anvendes Fanuc-, Siemens og andre styringer, men kendskab hertil er ikke en nødvendighed, da der vil være en grundig oplæring.
Der arbejdes på skiftehold i et 8 ugers rul, og i vagtplanen indgår også weekendvagter med 1 uges fri, efterfølgende.
Vi forventer:
- Det er en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund som industritekniker, maskinarbejder eller lignende.
- Alternativt skal du have praktisk erfaring, gerne indenfor bearbejdning på CNC-drejebænke fra jern- og maskinindustrien.
- Du har lyst til at blive en del af en virksomhed, der er markedsledende i ventil teknologi til regulering af vand, luft og gas og som levere løsninger til industrier inden for VVS-installationer, fjernvarme og naturgas.
Din profil:
- Du er omhyggelig og tager ansvar for, at dine opgaver løses effektivt og i rette kvalitet.
- Du er engageret, arbejder struktureret og er pligtopfyldende ift. at nå i mål med dine opgaver.
- Som person er du imødekommende, har godt humør og bidrager positivt til samarbejdet i teamet.
- Du trives godt med selvstændigt arbejde, er fagligt nysgerrig og har mod på at videreudvikle dine faglige kompetencer.
Vi tilbyder:
En fast stilling i en højteknologisk og international virksomhed, hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder og udvikling. Du bliver en del af et mindre team med motiverede og kompetente kollegaer, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.Stillingen er på skiftehold.
- Daghold: kl. 06.00-14.00 (Mandag-torsdag) 06.00-12.20 (fredag)
- Aftenhold: kl. 13.50-23.00 (mandag-onsdag) 13.50-21.40 (torsdag)
- Weekend: ca. hver 4. uge, skiftevis 2 x 12 timer 06.00 – 18.00 og 18.00 – 06.00. Fri ugen efter
I hverdagene er du på daghold eller aftenhold, ca. hver 4 uge har du weekendhold. Den ene weekend på daghold, den anden på nathold. Når du har haft weekendarbejde, har du fri ugen efter. I løbet af de 8 uger, har du altså to hele uger med fri.
Du ansættes under ordnede forhold med fritvalg og pensionsordning jf. overenskomsten. Du tilbydes desuden sundhedssikring og bliver en del af et stærkt fællesskab med sociale arrangementer i medarbejderklubben. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Virksomheden:
BROEN A/S er international markedsleder i ventilteknologi og er i dag repræsenteret på 4 kontinenter med høj aktivitet i Rusland, Europa, Kina, USA og Australien. I 75 år, har BROEN A/S været en førende leverandør med udvikling og produktion af driftssikker og intelligent ventilteknologi til regulering af vand, luft og gas.
BROEN A/S leverer komplette løsninger inden for VVS-installationer og er førende leverandør af fjernvarmeventiler og ventiler til naturgas.
BROEN gruppen – en del af det hollandske Aalberts N.V. siden 1993 og har hovedkvarter i Assens på Fyn. BROEN A/S har iværksat en ny ambitiøs vækststrategi for at styrke og udvikle markedspositionen, i nye såvel som eksisterende markeder. Dette sker gennem effektivisering af salgs- og markedsføringsindsatsen, samt accelerering i udviklingen af nye innovative produkter, baseret på ny teknologi i anvendelse og fremstilling.
Læs mere om virksomheden på www.broen.dk
Ansøgning:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Clara Wiktoria Dahl på tlf.70 15 20 10 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.