Rehabiliteringsforløb søger administrativ medarbejder til modtagelsen

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 

Vi søger en engageret administrativ medarbejder til modtagelsen i Rehabiliteringsforløb for psykisk sårbare borgere pr. 1. juni 2025 eller snarest muligt.

Vi gentænker indgangen til vores tilbudspalet og har derfor brug for en ny kollega, der både kan være med til at skabe sammenhæng for borgere og organisation. Du kommer til at være med til at sætte retning for, hvordan vi skaber en god start for borgerne samt sikrer overblik, og at dokumentationen er i orden.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der er tale om en fast stilling.

Dine arbejdsopgaver:

  • Modtagelse af borgere og samarbejdspartnere telefonisk, via mail og på rundvisninger.
  • Dokumentation, mødeplanlægning og overblik over antal pladser.
  • Screening og visitation i samarbejde med undervisere og gruppeledere.
  • Koordinering af borgerforløb samt sikre den rette henvisning til relevante tilbud.
  • Samarbejde med interne og eksterne aktører om visitation og match.
  • Skabe synlighed og viden om vores tilbud.

Din profil:

  • Du har erfaring med administrativt arbejde - gerne fra socialområdet.
  • Du er serviceminded og empatisk i dialogen med borgere og samarbejspartnere.
  • Du trives i en rolle, hvor du både skal håndtere administrative opgaver og have menneskelig kontakt.
  • Du har stærke it-kompetencer og kan arbejde i forskellige systemer.
  • Du kan bevare overblikket og sikre smidig koordinering i en hverdag med mange bolde i luften.
  • Du er engageret, struktureret, har gode kommunikationsevner og lyst til at samarbejde bredt.
  • Du kan skabe trygge rammer for borgerne.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld stilling, hvor du er med til at gøre en forskel for psykisk sårbare borgere.
  • Mulighed for stor indflydelse på arbejdsgange.
  • En dynamisk arbejdsplads med et engageret fagligt miljø.
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring.
Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Magnus Pranov Larsen på tlf. 41 85 63 96, mail maprl@aarhus.dk eller administrativ medarbejder Ole Viller på tlf. 24 64 19 64, mail ov@aarhus.dk.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 24. april 2025

Vi forventer at afholde samtaler den 29. april 2025.

Om os

Rehabiliteringsforløb tilbyder Undervisning, Praktiske øvebaner og Gruppetilbud til psykisk sårbare borgere - herunder psykisk sygdom, udsathed, misbrug og hjemløshed - over 18 år. Borgerne skal være bosiddende i Aarhus Kommune. I alle tilbuddene arbejdes der med personlige og sociale ressourcer og barrierer.
I Undervisning opnår borgerne færdigheder og viden, som kan hjælpe til at håndtere de problemer, der følger med at være psykisk sårbar. Gruppetilbud har fokus på at styrke og udvikle færdigheder og handlekompetencer i forhold til at leve et liv med en psykiske sårbarhed, og i Praktiske øvebaner kan borgerne i et arbejdsfællesskab optræne, afprøve og udvikle sociale, personlige og faglige kompetencer.

Alle forløbene er specialiserede og tidsafgrænsede og kræver visitation. Rehabiliteringsforløb beskæftiger ca. 30 medarbejdere.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål.

Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
  1. 04-2025
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Administrativ medarbejder til Idræts- og Fritidscentrene i Sport og Fritid Er du servicemindet, har du styr på penalhuset og har du lyst til at bidrage til den daglige drift og udvikling af vores idrætsfaciliteter og foreningssamarbejder i Sport...
apartmentAarhus International SchoolplaceAarhus
Vi søger en administrativ medarbejder på fuld tid pr. 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter. Vi har brug for en rutineret administrativ medarbejder, som, uden at miste overblikket, er i stand til at varetage mange forskellige opgaver. Gerne...
apartmentByggeri, Landskab og MiljøplaceSkanderborg, 22 km fra Aarhus
afdelingsleder Torben Lykke Nielsen på telefon 87 94 77 02 eller Administrativ medarbejder Charlotte Lomholt på telefon 87 94 76 72. Ansøgningsfrist Ansøgningen skal være os i hænde senest den 11. maj 2025. Samtaler forventes afholdt den 15 maj 2025...