[ref. g47527324] To byggesagsbehandlere til Byggeri og Ejendomsdata
Brænder du for at være en del af kommunens mange projekter, og kan du få enderne til at nå sammen, når der skal findes en løsning? Så er det måske dig, vi søger.
Vi leder efter to nye kolleger til vores team for erhvervsbyggeri, da to af vores dygtige medarbejdere snart går på pension.
Du kommer til at arbejde med mange forskellige projekter og opgaver. Derfor ser vi gerne, at du har erfaring med byggesagsbehandling fra en anden kommune eller fra projektledelse i en privat rådgivningsvirksomhed. Men er du nysgerrig og har et indgående kendskab til processen i en byggesag, så kan det også være dig, vi søger.
Den ene stilling kommer som udgangspunkt til at bestå af byggesagsbehandling af byggesager til erhverv og herunder forhåndsdialog med bygherrer og projekterende samt afklaring af relateret lovgivning internt i kommunen.
Den anden stilling kommer som udgangspunkt til at omhandle sagsbehandling af byggeri i landzone, som er en del af planloven. Herunder med efterfølgende byggesagsbehandling. Der må forventes gode evner til at vurdere landskabelige sammenhænge og koordinere i forhold til andre lovgivningsområder.
Men stillingsindholdet vil i begge stillinger kunne ændres afhængig af prioriteringer og resurser i afdelingen og naturligvis afhængig af dine konkrete kompetencer.
Vi forventer, at du- har en relevant uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller tilsvarende og et godt erfaringsgrundlag.
- er selvstændig, fleksibel og konstruktiv i opgavernes løsning.
- har kendskab til, og indsigt i, bygge- og planlovgivning samt anden relevant lovgivning.
- er serviceminded og har evnen til at kommunikere klart og forståeligt - både mundtligt og specielt skriftligt.
- er vant til at bruge IT i dit daglige arbejde, da vi modtager og behandler vores sagsmateriale digitalt.
- ansættelse i en organisation, hvor borgere og virksomheder sættes i centrum.
- et uformelt og dynamisk miljø, hvor byggesagsbehandlingen foregår ved høj grad af uddelegering af ansvar og kompetencer.
- mulighed for, sammen med dine kolleger, at sætte et personligt præg på din arbejdsplads.
- mulighed for at udvikle og videreuddanne dig.
- ansættelse i henhold til gældende overenskomst med en 37 timers arbejdsuge med flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.
Om os
Byggeri og Ejendomsdata er en afdeling med i alt 25 medarbejdere fordelt på tre selvstændige teams, hvor både erhvervs- og boligteamet består af 7-8 sagsbehandlere samt administrativ support. Opgaverne er mangfoldige og omfatter primært myndighedsbehandling af byggeansøgninger, herudover vejledning af borgere og virksomheder om gældende regler/bestemmelser og klargøring af sager til politisk behandling.
Vi behandler i Herning Kommune cirka 2.400 sager årligt, og har derudover dispensationer til lokalplaner, jordvarme med mere. Vi har aktuelt mange landzoneansøgninger, som i øjeblikket er fordelt på 3 sagsbehandlere.
I øjeblikket står vi med mange større projekter i kommunen, som f.eks. nye store erhvervsvirksomheder, etageboligbebyggelser, uddannelsesinstitutioner, omdannelse af de gamle sygehusarealer, energianlæg, events mm. I Teknik og Miljø arbejder vi efter visionen ”Sammen skaber vi bedre løsninger” og leverer resultater og samarbejder på tværs - både inden for Teknik og Miljø og på tværs af Herning Kommune samt med beredskabs- og forsyningsselskaber og naturligvis vores ansøgere og bygherrer gennem partnerskaber.
Vi tænker og arbejder tværgående, og det betyder, at ledere og medarbejdere hver dag gør sig umage med at skabe bedre løsninger af opgaverne i samarbejde med kolleger, borgere, virksomheder samt andre interessenter. Arbejdsstedet vil være på rådhuset i Herning.
Vi leder efter dig, der ser dig selv i og kan arbejde med afsæt i vores værdier i Teknik og Miljø- Vi bygger vores samarbejde på åbenhed, ærlighed og troværdighed.
- Vi lykkes med vores opgaver i et stærkt arbejdsfællesskab.
- Vi tror på, at medansvar, medskabelse og nysgerrighed styrker vores beslutninger og handlinger.
Du kan få mere at vide om stillingen ved at henvende dig til afdelingsleder i Byggeri og Ejendomsdata Hans Eghøj på telefon 96 28 80 20 eller på mail byghe@herning.dk.
Du kan her finde flere oplysninger om Herning Kommunes hjemmeside og om Teknik og miljø.
Ansøgningsfrister mandag 5. maj 2025, kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 20, og ansættelse er snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkåri henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante organisation.
Ansøgning og relevante bilag skal indsendes via Herning Kommunes hjemmeside under ledige job.
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere er vi altid på udkig efter nye muligheder.
Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.