Er du vores nye marketingkollega? – Barselsvikariat
Elsker du marketing og brænder du for idræt? Har du lyst til at blive en del af teamet på Idrætshøjskolen Sønderborg, hvor der altid er fart på, og ingen dage er ens? Så tjek lige dette ud!
Vi søger en kreativ og fleksibel barselsvikar til vores marketingteam, som kan være med til at gøre IHS endnu mere synlig og spændende. Stillingen er på deltid og kan måske tilpasses som et studiejob, hvis du er i gang med en relevant uddannelse inden for marketing eller kommunikation.
Vi leder efter dig, der er proaktiv, selvstændig og struktureret.
Jobbet indeholder en masse spændende opgaver, fx at:
- Sikre, at IHS er til stede på sociale medier.
- Lave fedt indhold til SOME (Instagram, Facebook, TikTok).
- Tage billeder og redigere foto og video.
- Kommunikere med vores følgere og besvare beskeder.
- Vedligeholde og redigere vores hjemmeside.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring eller uddannelse inden for digital marketing, kommunikation eller lignende – eller studerer inden for området.
- Er kreativ og har øje for visuelt indhold.
- Kender til værktøjer som Facebook Business Manager, Instagram Insights, Canva, Photoshop, Lightroom osv.
- Arbejder eller har arbejdet med WordPress – det er klart et plus.
- Kan bruge Google-værktøjer som Analytics, Ads og Tag Manager.
- Har en teknisk forståelse og kan hurtigt sætte dig ind i nye værktøjer.
- Er nysgerrig på nye digitale trends og elsker at holde dig opdateret. Kæmpe bonus, hvis du allerede bruger ChatGPT!
Vi tilbyder:
- Et barselsvikariat på deltid med start 2. januar 2025 – vi håber dog, du kan starte oplæring i december 2024. Timetallet tilpasses efter dine kvalifikationer.
- Vikariatet løber fra 2. januar 2025 til midt november 2025.
- En fleksibel stilling, der passer ind i din hverdag – især hvis du er studerende. Evt. mulighed for hjemmearbejde nogle dage og der vil være mulighed for kost og logi på skolen, efter nærmere aftale.
- Fantastiske kolleger og løn efter kvalifikationer.
Ansøgningsfristen er 26. november 2024. Vi holder samtaler løbende, så hvis vi finder den rette kandidat, kan stillingsopslaget blive fjernet før fristen.
Hører du ikke fra os inden 15. dec. er stillingen besat til anden side.
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning til marketing@ihs.dk hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!