Kan du svinge et rollespilssværd? Legende og støttende fagperson søges til energiske 9-årige Sigurd i København NV

apartmentOLIVIA DANMARK A/S placeHerlev calendar_month 

Om stillingen:

Sigurd bor i København NV sammen med sin mor og har brug for en kvalificeret støtteperson med uddannelse og gerne erfaring i at arbejde med børn med komplekse behov. Sigurd har autisme med PDA-profil, ADHD, angst, sanseintegrationsvanskeligheder og forstyrret spisning, hvilket betyder, at han bl.a. har svært ved at håndtere krav, let bliver stresset og kan have udfordringer med at navigere i dagligdagens sansestimuli og rutiner.

Din rolle vil være at støtte Sigurd i at regulere sit nervesystem og deltage i hans weekend- og eftermiddagsaktiviteter, så han får positive oplevelser.

Dine ansvarsområder:

  • Støtte Sigurd i at regulere sit stressniveau og skabe trygge rammer.
  • Hjælpe med toiletbesøg og andre rutiner.
  • Have lyst til at deltage i fysisk leg og aktiviteter, herunder rollespil og LEGO-byggeri.
  • Engagerer dig i Sigurds interesser, som fx Warhammer-figurer, og være en del af hans fantasifulde legeunivers.

Vi søger:

  • Faglært personale med erfaring i autisme – særligt kendskab til PDA-profil og Sigurds øvrige diagnoser som ADHD, angst og sanseintegrationsvanskeligheder er en fordel.
  • En person, der er tålmodig, empatisk og i stand til at håndtere stressede situationer med ro.
  • Ønskescenariet er en person med interesse for rollespil og Warhammer, der kan deltage aktivt i Sigurds interesser – eller en, der er villig til at gå på opdagelse i dette univers sammen med ham.

Arbejdstid:

  • 12 timer om måneden, primært hver 2. weekend i formiddagstimerne i lige uger + en eftermiddag hver anden uge.
  • Grundig oplæring vil blive givet af Sigurds mor i indkøringsfasen.

Inden ansættelse vil du blive inviteret til kemimøde hos forældrene.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. I denne stilling vil du blive aflønnet ud fra kompetencer og erfaring.

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.

apartmentHerlev HospitalplaceHerlev
læge. Uddannelsesteamet har base på Herlev Hospital. Stillingen er på 30 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. januar 2025. Vi har årligt ca. 50 uddannelsessøgende læger igennem afdelingen, herunder KBU-læger, introduktionsstillingslæger...
apartmentOLIVIA DANMARK A/SplaceHerlev
Om ordningen: Centralt i Valby, i en stor og dejlig lejlighed, bor en skøn ung dreng og hans forældre. Drengen er diagnostiseret med Bardet-Biedl syndrom, hvilket omfatter flere forskellige udfordringer, herunder infantil autisme, ocd og...
apartmentOLIVIA DANMARK A/SplaceHerlev
Opgaven Vi søger to bostøtter til en kvinde på 55 år, som lider af massiv social angst og derfor ikke forlader sit hjem. Du skal være dygtig til at skabe relation og have en empatisk, støttende og rummelig tilgang til dit arbejde. Kvinden har brug...