Lagermedarbejder / chauffør til varierende opgaver - Brøndbyvester
Vil du være en del af en lille og spændende virksomhed med store muligheder for selv at påvirke din arbejdsdag, så er her muligheden. Det er en chance for at være medvirkende til at udvikle en virksomhed samt have en indholdsrig arbejdsdag.
Vi søger en medarbejder, der kan arbejde selvstændigt, har lyst til at gøre en forskel, har hænderne skruet rigtigt på, har ambitioner om at udvikle sig, og som måske på sigt kan blive vores næste salgsmedarbejder.
Din baggrund er ikke så vigtig som din lyst til at arbejde struktureret og selvstændigt.
Om jobbet
Arbejdsopgaverne er alsidige og vitale for, at vores arbejdsplads fungerer optimalt. Du vil dagligt samarbejde med mindst én af os andre om opgaverne, og du vil referere til Mikael Nielsen.
Dine primære opgaver vil være:
- Skæring af fjernvarmerør (udendørs)
- Oprydning og vedligeholdelse på pladsen (udendørs)
- Håndtering af leverancer, pakning af tilbehør osv.
- Tømning af lastbiler med gods fra vores udenlandske leverandører
- Kørsel/levering af ordrer til vores kunder (Sjælland)
- Vedligeholdelse af vores lager og biler
- Diverse forefaldende arbejde generelt
- Din nye arbejdsplads, Hesselager 15, 2605 Brøndby
- 4 dages arbejdsuge, fri fredag
- Ingen dage er ens
- Som udgangspunkt 08.00 – 15.00 på timeløn
- Frihed under ansvar
- Meget fleksibel arbejdsplads med gensidig respekt
- Mulighed for funktionær ansættelse på sigt
- Du er struktureret og har erfaring med praktisk arbejde
- Du er fleksibel, men møder stabilt til tiden
- Du har kørekort (B) og truckcertifikat
- Du er villig til at tage ejerskab over dine ansvarsområder
- Yderligere oplysninger om jobbet fås ved henvendelse til adm. direktør Nikolaj Stubtoft på mobil 4035 3818
- Du er også velkommen til at kigge forbi efter aftale. Kan ske på tlf. 4343 0121
- Du sender din ansøgning til Rørkald ApS på mail rorkald@rorkald.dk – att. Nikolaj Stubtoft
- Vi vurderer ansøgningerne og afholder løbende samtaler
- Send gerne ansøgning så hurtigt som muligt, da vi er klar til at ansætte
- Vi holder ansøgningsprocessen åben indtil den 31.03.2025
Om Rørkald ApS
Rørkald ApS er en veletableret handels- og agenturvirksomhed med 36 års erfaring. Vi er specialiseret i præisolerede rørsystemer til fjernvarme, biomasse, varmepumper, køling og varmt brugsvand.
Vi handler med alle de danske vvs-grossister og har en bred kontaktflade til vvs-installatører. Med egen skærestation leverer vi fra dag til dag og til både enkeltstående opgaver og store projekter.
Rørkald ApS er en sund og velfungerende virksomhed med planer om at vækste yderligere gennem de kommende år.
Mere information om Rørkald ApS kan findes på vores hjemmeside www.rorkald.dk