IT-Supporter – 30-timers stilling
Så er du måske vores nye kollega i IT-afdelingen på N. Zahles Skole.
Stillingsbeskrivelse:
Som IT-supporter på N. Zahles Skole vil du håndtere daglige supportopgaver fra alle skolens afdelinger. Du vil hjælpe skolens ansatte og elever med alt fra programinstallation, opsætning og brug, til netværk, mobiltelefoner og andre IT-udfordringer.Derudover vil du deltage i den daglige drift, vedligeholdelse og udvikling af skolens IT-infrastruktur og AV-installationer.
Dine typiske opgaver vil inkludere:
- Yde IT-hjælp til alle elever og lærere.
- Opdatere, vedligeholde og løse problemer med interaktive tavler, bærbare computere, iPads m.m.
- Klargøre IT til eksaminer og prøver samt være standby IT-hjælp hele dagen i alle prøveperioder.
- Opdatere og supportere Microsoft 365.
- Vedligeholde og supportere skolens digitale abonnementer.
- Hjælpe med vedligeholdelse og opdatering af skolens hjemmesider og sociale medieplatforme.
- Yde teknisk bistand ved afvikling af større arrangementer.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med IT-support og gerne en uddannelse inden for IT.
- Har bred viden inden for IT og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer.
- Har kompetencer inden for fejlsøgning af AV-udstyr og netværk.
- Kan supportere og fejlfinde på Windows og Mac.
- Kan skrive let forståelige og enkle brugervejledninger samt opbygge brugervendte hjemmesider.
Om os:
N. Zahles Skole er en af Danmarks ældste privatskoler, grundlagt i 1851. Skolen består af to grundskoler, et gymnasium samt Det Kgl. Teaters Læseskole. Institutionen har over 200 medarbejdere og ca. 1.700 elever.
Vi tilbyder en god arbejdsplads med nøgleord som professionalisme, tværfaglighed, samarbejde og fællesskab. Der er stort potentiale for både faglig og personlig udvikling, og rig mulighed for at indfri dine ambitioner og styrke dine kompetencer.
Yderligere oplysninger:
Kontakt: IT-ansvarlig, Ulrik Sieverts på tlf. 3369 7994 eller e-mail: us@zahles.dk.
Arbejdssted: N. Zahles Skole, Nørre Voldgade 5, 1358 København K.Arbejdstid: Hverdage 07.30 til 14.00.
Ansøgning: Sendes til økonomichef, Kasper Esmann på e-mail: ke@zahles.dk.
Ansøgningsfrist: mandag d. 31. marts 2025, kl. 8.00.