Sekretariatsleder til Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet

apartmentSyddansk Universitet placeOdense calendar_month 
Har du stærke generalist- og lederkompetencer, herunder økonomisk indsigt og et strategisk blik? Vil du være med til at drifte og videreudvikle et institut, som udfører excellent biomedicinsk forskning i store folkesygdomme på tværs af sektorer og discipliner?

Så er stillingen som sekretariatsleder ved Institut for Molekylær Medicin (IMM) noget for dig.

Ansvarsområder

Som sekretariatsleder vil du:

  • Fungere som del af instituttets ledelse og i samarbejde med institutlederen, drifte og udvikle strategier og delpolitikker.
  • Understøtte forskningsstrategiudvikling i samspil med de enkelte forskningsenheder og et eksternt advisory-board.
  • Ledelsesunderstøtte institutleder og håndtere instituttets administrative anliggender, såsom planlægning, koordinering, rapportering og kommunikation.
  • Drive og rammesætte interne mødefora (Ledelsesmøder, institutråd og arbejdsmiljø) og de opfølgende aktiviteter.
  • Drive arbejdsmiljøarbejdet i samarbejde med institutlederen.
  • Sammen med Institutleder være personaleleder for ansatte i instituttets driftsfunktioner.
  • Håndtere kommunikationen af nyheder og formidling af forskningsresultater og undervisningsaktiviteter.
  • Udvikle og katalysere optimal forskerstøttefunktion ved IMM med Syddansk Forskerstøtte.
  • Indgå i et tæt samarbejde med de øvrige institutter og tværgående afdelinger inden for økonomi, HR, uddannelse, forskerstøtte, kommunikation og ph.d.-skolen i forbindelse med f.eks. ansættelser, hjemtag af eksterne forskningsmidler, løbende økonomistyring og kommunikation.
  • Repræsentere IMM i administrative fora på universitetet og samarbejde med fællesadministrationen på SDU.

Kvalifikationer

Vi søger en leder med:

  • En lang videregående uddannelse og stærke administrative generalistkompetencer.
  • Evne til at navigere, samarbejde og bevare ro og overblik i et universitetsmiljø med stærke fagligheder og mange nationaliteter.
  • Erfaring med daglig drift, strategisk tænkning og gennemførelse af forandringer.
  • Kompetencer inden for personaleledelse og udvikling af medarbejdere.
  • Stærke relationelle kompetencer og samarbejdsevner.
  • Kendskab til offentlig forvaltning og gerne erfaring fra universitetssektoren.
  • God organisationsforståelse, politisk tæft og erfaring med samarbejde med ledere på alle niveauer.
  • Stærke kommunikative evner på dansk og engelsk i skrift og i tale, da sproget i hverdagen er engelsk.
  • Gerne kendskab til den danske arbejdsmiljølovgivning, især i relation til laboratoriemiljøer.
  • Gerne kendskab til det danske fundinglandskab, gerne inden for forskningsområdet.

Om instituttet og fakultetet

Institut for Molekylær Medicin er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Fakultetet forsker på højt internationalt niveau i områder, der har relevans for folkesundheden og sygdomsbehandling, og sigter mod at forbedre menneskers sundhed.

IMM beskæftiger cirka 160 fuldtidsårsværk og har en samlet økonomisk aktivitet omkring 130 mio. kr. årligt. IMM leverer forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for de basale biomedicinske fagområder. Du kan læse mere om IMM her.

Du bliver en del af et dynamisk og innovativt miljø, hvor du har mulighed for at bidrage til vigtige sundhedsvidenskabelige fremskridt. Vi værdsætter samarbejde, engagement og en stærk faglighed, og vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet flyttede i 2023-24 ind i en ny 50.000 m² fakultetsbygning, som rummer både uddannelses- og forskningsmiljøerne samt et fakultetssekretariat. Fakultetet ligger i forlængelse af det kommende nye Odense Universitetshospital.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet forsker i folkesundhed og i udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet. Fakultetet udbyder et komplet spektrum af uddannelser inden for det sundhedsvidenskabelige område. Desuden formidler fakultetet forskningsresultater til befolkningen, professionelle i sundhedsvæsnet og beslutningstagere.

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.

Kontakt

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutleder Boye L. Jensen, mail: bljensen@health.sdu.dk tlf. 65503796 eller Uddannelses- og sekretariatschef Merete Munk e-mail mmunk@health.sdu.dk mobil 6011 2926.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er 6. april kl. 23.59 og med ansættelse 1. maj eller hurtigst muligt derefter.

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning med bilag via følgende link. Ansøgningen skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Din løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesstedet er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid.
Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker.

Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

apartmentSyddansk UniversitetplaceOdense
det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Om SDU Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative...
apartmentSyddansk UniversitetplaceOdense
Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Om SDU Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form...
check_circleNyt tilbud

Studiementor til Medievidenskab

apartmentSyddansk UniversitetplaceOdense
GENOPSLAG En stilling som studiementor ved Medievidenskab hos Syddansk Universitet i Odense er ledig til besættelse med tiltrædelse 15. april eller 1. maj 2025. Stillingen omfatter som udgangspunkt 232 timer årligt og ønskes ideelt besat af enten...