Kirketjener ved Hasseris kirke

apartmentHASSERIS MENIGHEDSRÅD placeAalborg calendar_month 

Hasseris Kirkes Menighedsråd søger pr 1.7.2025 en kirketjener på 33 timer pr. uge

Vi søger en medarbejder, der trives med en afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver. En ansvarsbevidst og selvstændig medarbejder, som har ordenssans og praktisk håndelag – håndværksmæssig baggrund er en fordel. En medarbejder, der kan lide at møde mange mennesker, og som kan indgå i et positivt samarbejde med kirkens øvrige personale, præster og menighedsråd.

En medarbejder, der har interesse for og lyst til det kirkelige arbejde.

Hasseris kirke er en kirke med stor kirkegang, mange frivillige og et godt arbejdsklima i en stor personalegruppe. Kirken er kendetegnet ved et aktivt menighedsliv og et rigt musikliv.

Vi er kirke i et stort og aktivt sogn med ca. 11.000 indbyggere, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med kirkens øvrige ansatte.

Kirken har fire præster, to organister, tre kirketjenere, en kordegn, en daglig leder, en mediemedarbejder, en børnemusikalsk medarbejder samt professionelle musikere og sangere.

En kirketjener varetager forskellige servicefunktioner i den daglige drift af kirken, herunder rengøring og deltagelse i højmesser, kirkelige handlinger og andre aktiviteter.

Vi gør opmærksom på, at rengøring udgør en stor del af arbejdsopgaverne og du skal have et stort overblik i forhold til blandt andet vedligehold, pyntning, indkøb og forberedelse af arrangementer og aktiviteter jævnfør årstiderne, kirkeåret, årshjulet og kalenderen.

Desuden skal du mestre selvledelse, ansvarlighed og solidaritet i forhold til kirketjenergruppen samt øvrige ansatte og tilknyttede frivillige.

Du og din familie skal være indstillet på, at du altid skal arbejde juleaftensdag og være med til at tage tjenester i julen og påsken med videre i solidaritet med kirketjenergruppen. Ved større arrangementer vil der altid være to kirketjenere.

I de allerfleste af kirkens begivenheder vil du være den første, man møder som kirkegænger og besøgende. Du skal derfor kunne optræde udadvendt, engageret og imødekommende, men i visse situationer også med myndighed. Du skal kunne bevare ro og overblik i travle situationer.

Sammen med kirkekontorets medarbejdere får du hverdagen til at fungere i og omkring kirken.

Alle opgaver varetages i samarbejde med øvrige kirketjenere. Arbejdet er fordelt over alle ugens dage, med èn fast ugentlige fridag. Der er skiftende arbejdstider, herunder aften- weekend og helligdage.

Desuden er der fuld og gensidig vikarforpligtelse mellem kirketjenerne under ferie, fridage, sygdom og kurser.

Kirketjeneren skal bl.a. varetage følgende opgaver:

  • Åbne og lukke kirken
  • Overblik over aktiviteter i kirken og deraf følgende arbejdsopgaver
  • Deltage i kirkelige handlinger
  • Daglig rengøring
  • Bordopstilling
  • Forberedelse af kirkelige arrangementer og aktiviteter med forplejning, opstilling af inventar, flagning, servicering m.m.
  • Indkøb af rengøringsartikler, varer til arrangementer, aktiviteter med videre
  • Bestilling af håndværkere
  • Forefaldende småreparationer

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er positiv, selvstændig, energisk og omstillingsparat
  • Går op i fællesskab på arbejdspladsen
  • Bidrager til godt arbejdsmiljø
  • Forstår at kommunikere positivt og har situationsfornemmelse

Ansættelse sker ved Hasseris Sogns Menighedsråd beliggende Thorsens alle 2, 9000 Aalborg

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439 kr. – 395.961 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.356,00 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, rådighedstillæg og OK-tillæg kvoteres i henhold til stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Daglig leder, Susanne B. Pedersen på telefonnummer 29114298/mail: sbp@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til 8374fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest fredag d. 9. maj kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 21.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

local_fire_departmentHaster

Kirketjener

apartmentSANKT MARKUS SOGNS MENIGHEDSRÅDplaceAalborg
Kirketjener til Sankt Markus Kirke En stilling som kirketjener ved Sankt Markus Kirke er ledig pr. 1. august 2025. Stillingen er på 30 timer pr. uge Sankt Markus sogn er et stort bysogn. Kirken er fra 1933 og er placeret i det gamle...
thumb_up_altAnbefalede

Kordegn ved Vesterkær Kirke

apartmentVESTERKÆR SOGNS MENIGHEDSRÅD VESTERKÆR KIRKEplaceAalborg
kirketjenere og menighedsråd, vil indgå i et arbejdsfællesskab omkring kirken. Vi er en levende kirke med sognebørnene i fokus og tilstræber et aktivt og udviklende sognemiljø. Vesterkær sogn har 3.600 indbyggere. Sognet har to sognepræster og et menighedsråd...
apartmentE.P. SERVICE.DK ApSplaceAalborg
Har du hænderne rigtigt skruet på, og ved du hvad orden er? Så er dette måske lige jobbet for dig! Jobbet E.P. Service søger en rengøringsassistent med opstart snarest muligt. Opgaver er herunder men ikke begrænset til:  •  Fraflytningsrengøring