Vil DU være del af et fantastisk team og søger du faglige udfordringer - SÅ SE HER- specialiseret lungemedicinsk afsnit, SUH,...

apartmentRegion Sjælland placeNykøbing Falster calendar_month 

Er du social- og sundhedsassistent og vil du gerne ansættes i et afsnit, hvor der er stor mulighed for faglig udvikling- så SE HER!

Vi kan tilbyde en fast stilling på 37 timer ugentligt fra 1.Januar eller efter aftale.

Det er en fastansættelse i blandede vagter og med fleksibilitet i forhold til vagter, alt efter hvad der passer bedst for dig og dit privatliv.

Vi på Afsnit for lungesygdomme står for høj faglighed, uddannelse, godt kollegaskab og rummelighed for den enkelte. Vi er dedikerede til vores patienter og hinanden. Vi er stolte af vores afsnit, arbejder for et godt arbejdsmiljø og er gode til at hjælpe hinanden, også på tværs af faggrupper.

Vi er en personalegruppe bestående af både erfarne, mindre erfarne og helt nyuddannede, hvilket giver en god dynamik i vores afsnit.

Vi har stort fokus på tværfagligt samarbejde bl.a. i form af tværfaglige tavlemøder, hvor vi gør udbytte af alles kompetencer og får den tværfaglige sparring med henblik på at lave nogle gode patientforløb.

Hvorfor skal du vælge os:

Fordi lungespecialet bare er MEGA spændende og hos os vil du få en bred viden og erfaring både indenfor lungespecialet, men også det alment medicinske, da vores patienter ofte er multimorbide og derfor meget komplekse.

Som SSA i vores afsnit vil du komme til at arbejde med både grundlæggende sygepleje, samt den helt specialiserede sygepleje, som vores lungepatienter har brug for. Derudover vil du blive kompetence udviklet til den mere tekniske del af sygeplejen som f.eks. PVK anlæggelse, a-punktur, assistere ved drænanlæggelse, NIV og Highflow- behandling.

På afsnittet varetages uddannelse af både sygeplejestuderende, social-og sundhedsassistentelever samt ambulancebehandler-elever, hvor det på sigt forventes, at du også tager ansvar i, at få dem godt igennem deres forløb.

Vi har en synlig ledelse, der bl.a. arbejder for et højt fagligt niveau, et godt arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde.

Hvad ønsker vi ?

Vi vil rigtig gerne have en kollega, der har interesse for det lungemedicinske speciale, uanset om du har erfaring eller er nyuddannet.

Vi ønsker, at du har en høj faglighed, og lyst til at lære mere. Du kommer positiv på arbejde og tager del i det faglige og sociale fællesskab.

Noget af det vigtigste hos os er, at du ser patienten som din kerneopgave, og prioriterer at medinddrage patienten og de pårørende i behandling og pleje.

Er du den kollega vi mangler? - så kom Sydpå.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse pr. 1. Januar 2025 eller efter aftale.

Samtaler vil blive afholdt i uge 48.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

apartmentRegion SjællandplaceNykøbing Falster
den specialiserede sygepleje, samt den koordinerende del af sygeplejen man har som gruppeleder. Vi er et specialiseret lungemedicinsk afsnit og du vil få kompetencer indenfor NIV-behandling, Highflow-behandling, pleuradræn - pleje og observationer, samt palliativ...
apartmentGuldborgsund KommuneplaceNykøbing Falster
Grib chancen! Du har nu mulighed for at blive en del vores fantastiske logopædteam  •  vi søger nemlig lige nu en barselsvikar med start allerede januar 2025. Som en del af vores team vil din primære opgave være at arbejde med borgere, der oplever...
apartmentCircle K Danmark A/SplaceNykøbing Falster
hvor du har fri om dagen men ejer natten, så søg straks, og så lover vi dig, at du kan blive en del af et fantastisk team på Circle K Nykøbing Mors. Hvis du har spøgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Store Manager Mirzet Helac på tlf.: 97 72 01 33...