Social- og sundhedsassistenter til botilbuddet Lindebjerg

apartmentAssens Kommune - Lindebjerg placeÅrup calendar_month 
Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og kan du bringe din faglighed i spil til gavn for den sundhedsfaglige opgaveløsning? Trives du med nærværende ledelse, stor frihed til at forme din hverdag og mulighed for at udvikle din faglighed i tæt samarbejde med andre?

Og vil du være en del af en nytænkende arbejdsplads, hvor vi vægter fleksibilitet, trivsel og faglig udvikling? Så kan du meget vel være vores nye kollega!

Hos botilbuddet Lindebjerg i Aarup er vi på udkig efter to nye kollegaer. Vi søger en fast social- og sundhedsassistent på 30-37 timer ugentlig samt en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat på 30 timer ugentlig.

Arbejdstider er fordelt på dag-, aften- og weekendvagter. Stillingerne er med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller snarest muligt.

Hvem er vi

Lindebjerg er et døgndækket botilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som har 64 lejligheder og ligger i Aarup i Assens Kommune.

Borgerne er i alderen 18 år og op efter, og har betydelig og varig funktionsnedsættelse af forskellig karakter, herunder Downs Syndrom, psykiatriske diagnoser, autismespektrum-forstyrrelser, nonverbal kommunikation, immobilitet m.m.

Der er stor spredning i borgernes funktionsniveau og en del har udfordringer i form af lav impulsstyrring og manglende sociale kompetencer.

Fælles for alle borgere er, at de har brug for individuel kompenserende social- og sundhedsfaglig støtte og vejledning i alle livets aspekter.

Vi arbejder på et fagligt højt niveau, hvilket bl.a. betyder, at alle medarbejdere deltager i supervision og temadage med henblik på social- og sundhedsfaglig fundering og metodeudvikling, ligesom vi sparrer med hinanden i hverdagen.

Vi arbejder efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, hvilket betyder, at vi bestræber os på at være ordentlige, åbne, engagerede, ambitiøse og tillidsfulde.

Vi har derudover fokus på udvikling, respekt, arbejdsglæde og psykologisk tryghed samt en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet.

Om jobbet

Som social- og sundhedsassistent på Lindebjerg er dine opgaver overordnet at sikre formålet i Assens Kommunes sundhedsaftale. Som social- og sundhedsassistent indgår du i varetagen af både de sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser samt bidrager til varetagelse af borgerens hele liv.

Herunder skal du være med til at sikre følgende:

  • borgerne oplever sikkerhed, kvalitet og kontinuitet i opgavevaretagelsen
  • de sundhedsfaglige opgaver udføres i overensstemmelse med sundhedsloven
  • være ansvarlig for opdatering af FMK, medicindosering, sårpleje, sondeernæring, kateter, insulingivning mv.
  • vejlede kolleger igennem delegering og med afsæt i sundhedsloven kan varetage de daglige opgaver, herunder medicinhåndtering
  • oprette og opdatere borgernes tilstande og handlingsanvisninger. Vi anvendes Nexus som dokumentationssystem
  • kontakt til, og deltagelse i møder med, praktiserende læger, neurolog og psykiatere
  • anvendelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer, med afsæt i VAR Healthcare
  • Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom (TOBS)
  • der arbejdes med socialfaglige indsatser jf. bestilling fra myndighed, herunder arbejde med borgernes delmål.

Vi tilbyder dig

Hos os får du:

  • nærværende ledelse og rammesætning
  • stor frihed til at forme din hverdag og udvikle din faglighed i et fælleskab med andre faggrupper
  • et stærkt team med fagligt engagement, fleksibilitet og hjertet på rette sted
  • en arbejdsplads i konstant bevægelse og udvikling
  • en arbejdsplads, hvor der er konstant fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel
  • supervision og fastlagte temadage.

Hvem er du

Du er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra det pædagogiske felt, men det er ikke et krav.

Derudover ønsker vi os, at du:

  • er en god samarbejdspartner og en tydelig sundhedsfaglig rollemodel
  • er fleksibel, har et godt overblik og har rigtig gode planlægnings- og koordineringskompetencer
  • har viden om og stærke færdigheder i kommunikation, vejledning og evaluering
  • kan indgå i faglig sparring med andre fagpersoner og kan anvende og modtage konstruktiv feedback
  • agerer anerkendende, professionelt og er bevidst om egne faglige og personlige ressourcer
  • har gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt, og at du er fortrolig med elektronisk dokumentation
  • er systematisk i din planlægning og udførsel af opgaverne.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål, eller bare gerne vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Henriette Kristiansen på tlf. 21 79 41 59 eller Kathe Kielstrup på tlf. 29 64 74 21.

Der er ansøgningsfrist den 22. april 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. april 2025, men kontakter ansøgere løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

apartmentAssens Kommune - LindebjergplaceÅrup
har vi det perfekte job til dig! Hos Lindebjerg søger vi en social- og sundhedsassistent eller en social- og sundhedshjælper til vores natteam, da vi har en ekstra bevilling på en borger om natten. Der er derfor tale om en begivenhedsstilling på ubestemt tid...
apartmentOdense KommuneplaceOdense, 22 km fra Årup
Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på palliationsafdelingen på Lysningen fra den 1. juni 2025. Brænder du for at gøre en forskel for borgere i en sårbar livssituation? Er du fagligt dygtig, omsorgsfuld og nærværende. Så er det måske...
apartmentOdense KommuneplaceOdense, 22 km fra Årup
Er du en engageret social- og sundhedsassistent, der trives med tværfaglig samarbejde? Er du faglig stærk, og vægter du den borgernære og selvstændige arbejdsdag højt? Og vil du være en del af en dynamisk hverdag i en tværfaglig sammensat gruppe...