Advokat til FINK i Sønderjylland – skal du med på holdet?

apartmentAdvokatfirmaet Fink placeAabenraa calendar_month 

Vi søger en advokat til vores kontor i Aabenraa.

Advokatfirmaet FINK blev etableret i 1921 og er dermed formentlig Aabenraas ældste advokatfirma. Vi har siden 1963 haft domicil i en fredet købmandsgård. Faciliteterne er løbende blevet moderniseret for at skabe en professionel arbejdsplads for vores medarbejdere og et indbydende miljø for vores klienter.

FINK er et moderne advokatkontor i klassiske rammer, hvor vi vægter kvalitativt juridisk arbejde meget højt. For tiden beskæftiger vi 6 advokater, 2 advokatfuldmægtige, 1 stud.jur. og 12 sekretærer.

Du vil opleve en arbejdsplads med flad struktur og uhøjtidelig omgangstone, hvor såvel fagligt som personligt engagement er vigtigt for os.

Om dig

Du er bestallingshavende advokat, som ønsker en moderne arbejdsplads i det sønderjyske med mange muligheder for personlig udvikling og opbygning af en klientportefølje.

Du kan både arbejde selvstændigt og indgå i teams, samt drives af at levere faglig højt juridisk arbejde i øjenhøjde.

Ligeledes forventer vi, at du tør tage ansvar og besidder vilje samt motivation til at skabe de bedste oplevelser og løsninger for vores klienter.

Dine hovedarbejdsområder er sekundære, idet vi i videst muligt omfang kan tilpasse arbejdet ved intern omfordeling af sager.

Om jobbet

Som advokat hos os får du plads til at udvikle dig, både fagligt og personligt. Du vil ikke sidde alene, men indgå i tætte samarbejdsrelationer med erfarne sekretærer, advokater og partnere, for vi mener, at de bedste resultater altid nås ved holdspil.

Vi fokuserer på at forstå klientens virkelighed og rådgive klienten bedst muligt.

Som advokat hos FINK vil dine primære arbejdsopgaver blive tilrettelagt inden for dine kompetence- og/eller interesseområder.

Løn og tiltrædelse er efter aftale.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 22. april 2025, og du kan sende din ansøgning (inkl. CV og evt. karakterudskrift) til advokat Anders Tourlin Kolte pr. mail til atk@advfink.dk.

Samtaler forventes at blive afholdt onsdag den 30. april 2025.

apartmentAdvokatfirmaet FinkplaceAabenraa
beskæftiger vi 6 advokater, 2 advokatfuldmægtige, 1 stud.jur. og 12 sekretærer. Du vil opleve en arbejdsplads med flad struktur og uhøjtidelig omgangstone, hvor såvel fagligt som personligt engagement er vigtigt for os. Om dig Du er uddannet cand.jur...
check_circleNyt tilbud

[ref. h06790224] Vicevært søges

apartmentDen Selvejende Institution Røllum Gl. SkoleplaceAabenraa
Vi søger pr. 1. juni eller snarest muligt en vicevært til Røllum Gl. Skole. Røllum Gl. Skole er et bo- og beskæftigelsestilbud for udviklingshæmmede unge mennesker. Røllum Gl. Skole består af 4 matrikler i alt, beliggende hhv. i Røllum og i...
apartmentLidl Danmark K/SplaceAabenraa
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...