Tømrer/Ejendomsservicetekniker

apartmentQvistgaard I/S v/Rasmus Nygaard Christensen & Johannes Lund Christensen placeFredericia calendar_month 

Qvistgaard Ejendomsservice søger lige nu en frisk allround håndværker og en rigtig problemknuser til vedligeholdelsesopgaver og mindre renoveringsprojekter.

Virksomheden:

Qvistgaard Ejendomsservice beliggende i Fredericia, udfører en bred vifte af serviceopgaver for ejendomsbesiddere og virksomheder. Vi er en mindre virksomhed med under 10 ansatte i en flad organisation, hvor vi hjælper hinanden og har en god kommunikation på tværs af arbejdsområderne.

Vi har mange arbejdsområder idet vi udfører viceværtservice, bygningsvedligehold, rengøring, grønt vedligehold og vintertjeneste.

Vi har sikkerhed, godt håndværk og ordentlighed som høj prioritet.

Jobbet:

Jobbet der tilbydes, er som vicevært, hvor du sammen med øvrige medarbejder og selvstændigt varetager en bred vifte af vedligeholdelsesopgaver på bygninger i trekantområdet og på fyn. Opgaverne består primært i at køre rundt som vicevært hos de ejendomme vi passer, hvor der skal fejlfindes, evt bestilles reservedele og fixes ting.

Derudover består jobbet i istandsættelsesopgaver i forbindelse med udskiftning af lejere og øvrig bygningsistandsættelse.

Jobbet vil også indebære kontakt til lejere og kunder samt planlægning af vedligeholdelsesopgaver.

Afhængig af kvalifikation vil der også være mulighed for at indgå ved syn af lejligheder.

Jobbet foregår dels inde hvor der kan forekomme alt fra mindre vvs opgaver, døre/vindue problematikker, mindre maleropgaver til reparation af gulvbelægning og udskiftning af en emhætte. Og dels ude hvor der kan forekomme maling af træværk, udskiftning og reparation af tag, omfugning af vinduer og mindre belægningsopgaver.

Det er ikke et krav at du er stærk i alle de nævnte arbejdsbeskrivelser, men jo flere du kan sætte tjek ved, des bedre, da du så vil have nemmere ved at overkomme opgaverne.

Forventninger til den ansatte:

Du vil være den ansatte der bidrager med høj faglighed og være den de øvrig ansatte kan søge sparring ved.

Det er en forventning du har en god håndværksmæssig baggrund på et professionelt niveau og at du selvstændigt tør og kan træffe beslutninger og få opgaverne løst. Du har måske en baggrund som tømrer eller som vicevært, hvor du har udført bygningsistandsættelse i mange afskygninger.

Der er også en forventning til, at du ud fra en opgavebeskrivelse selvstændigt kan planlægge, sætte i gang og udføre opgaven korrekt med sikkerhed og effektive arbejdsgange for øje. Du kan fremvise et CV som afspejler de kvalifikationer vi søger.

Som person er du:

  • Pligtopfyldende
  • Ordentlig
  • Holdspiller
  • Effektiv
  • Positiv

Med din erfaring føler du dig tryg i at kaste dig ud i opgaver du ikke har prøvet før, da du har øje for at få problemerne løst.

Vi tilbyder:

Et godt arbejdsmiljø med en god omgangstone og respekt for diversitet. Mulighed for stor indflydelse og afprøvning af kvalifikationer. Et arbejde hvor to dage sjældent er ens.

Løn efter kvalifikationer, pension, arbejdstøj.

Vi forventer CV samt tidligere anbefalinger fremsendt på mail før evt samtale.

Vi afholder løbende jobsamtaler og ansættelse er fra 1/5-2025, men vi venter gerne på den rette ansatte.

Kontakt Rasmus på 61304248 eller mail RNC@qvistgaard.dk for yderligere info om jobbet.

Kørekort: B Almindelig bil

thumb_up_altAnbefalede

Ejendomsservicetekniker

apartmentTasfo SelskaberneplaceOdense, 44 km fra Fredericia
Har du flair for håndværk og et øje for detaljer? Vi søger lige nu en medarbejder, der kan varetage de daglige opgaver som ejendomsservicetekniker. Hvis dine hænder er skruet rigtigt på, og du har både hoved og hjerte på rette sted...
apartmentLastlink ApSplaceFredericia
Om jobbet:  •  Arbejdsdagen starter i Vejle, hvor bilen pakkes efter en udleveret rækkefølge.  •  Du planlægger og kører selv ruten ud fra de udleverede leveringer.  •  Der vil være afhentninger på ruten, som efterfølgende skal leveres på terminalen. •...
apartmentBurger King NSPplaceFredericia
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...