Sygeplejerkser i dagvagt til hjemmeplejen Birkerød

apartmentRudersdal Kommune placeBirkerød calendar_month 

Kan du lide at arbejde tværfagligt og teambaseret, og brænder du for at skabe sammenhæng i borgernes møde med hjemmeplejen/sygeplejen – så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet

Vi søger sygeplejersker, som har lyst til at være med til at fremtidssikre den kommunale sygepleje i forhold til de nye reformer på sundheds- og ældreområdet.

Vi er optagede af, hvordan vi i sygeplejen kan være en integreret del at de tværfaglige teams med hjemmeplejen, visitationen og terapeuterne – og samtidig sikre, at der er rum for et monofagligt miljø, der retter sig mod de borgere, som kun får sygepleje.

Vi ønsker os kollegaer med lyst til at deltage i forankringen af en organisering, der tilgodeser behovet for at være sparringspartner for vores hjælpere og assistenter for at sikre borgerens behov optimalt og samtidig har fokus på det faglige miljø for sygeplejen.

Vi har også fokus på at have et højt specialistniveau, så vi udover basissygeplejen kan varetage højt specialiserede opgaver. Vi kunne derfor godt bruge nye kolleger, der allerede har specialviden inden for psykiatri, klinisk vejledning og inkontinens.

Din profil:

  • Du ønsker at være en del af et sygeplejeteam med stærk faglighed og fokus på fællesskab og kollegialt gruppesamarbejde
  • Du tager ansvar for forandringer og bidrager til et stærkt tværfagligt miljø i hjemmeplejen Birkerød og ser dig selv som en vigtig brik i det tværfaglige team omkring borgeren.
  • Du indgår positivt og åbent i alle samarbejdsrelationer
  • Du deler din viden og dine refleksioner som vejleder, sparringspartner og rollemodel for kollegaer- også fra andre faggrupper
  • Du går konstruktivt og løsningsorienteret til opgaver- også når der er svært.
  • Du trives i en hverdag , der kan være præget af forudsigelighed.

Om os

Vi er aktuelt i en omorganisering af hjemmeplejen, hvor vi skal samle 6 distrikter på 3 matrikler. Dette gør vi for at øge den faglige og driftsmæssige robusthed, For hjemmeplejen Birkerød betyder det en fusion af 2 distrikter, der allerede arbejder meget tæt sammen og bor på samme adresse.

Hverdagen i hjemmeplejen Birkerød er både præget af stor faglig selvstændighed og en forventning om, at mødet med borgeren løses i et tværfagligt miljø.
Vi er selvvisiterende til sundhedslovsydelser og er forløbsansvarlige for egne borgere. Variationen af sygeplejeopgaver er stor, ofte med komplekse problemstillinger og opgaver.

Arbejdsopgaverne er fordelt mellem grundlæggende sygeplejeopgaver som fx insulin- og medicindosering, injektioner og specialiserede sygeplejeopgaver som I.V.-behandlinger, parenteral ernæring, telesår, fald og akut dårlige borgere samt sygepleje til borgere i palliative forløb.

Vi er en gruppe sygeplejersker der er fordelt på 6 teams – og ud over det faglige miljø og kollegial sparring prioriterer vi også et godt socialt miljø og vi tilbyder et arbejdsfællesskab hvor vi er forpligtet overfor hinanden og opgaverne og hele tiden har fokus på det skal være sådan.

Vores fundament bygger på en anerkendende, tillidsfuld, samarbejdende og positiv kultur, hvor ærlighed, nysgerrighed, engagement og arbejdsglæde er i centrum. Vi løfter i flok, også på travle dage.

Distrikt Birkerød ligger naturskønt tæt ved Birkerød Station.

Stillingen er i dagvagt med weekendvagt hver 5 weekend.,

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt og ligger i dagtimerne. Vi har faste aften- og natsygeplejersker

Vi arbejder hver 5. weekend.

Ansøgning, samtale og kontakt

Ansøgningsfrist 22 april.

Samtaler holdes løbende

Du er velkommen til at træffe aftale om at komme forbi og besøge distriktet.

Distriktsleder Catrine Madsen

catma@rudersdal.dk

Tlf: 72685239

Distriktsleder Line Brunvold

lbrun@rudersdal.dk

Tlf :72685243

apartmentCura Pleje GentofteplaceCharlottenlund, 14 km fra Birkerød
Er du en dygtig social- og sundhedsassistent med en baggrund fra hjemmeplejen, Nexus under huden og et skarpt øje for planlægning? Så har vi en spændende mulighed som teamkoordinator for dig! Flere borgere i Gentofte Kommune vælger Cura Pleje...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 24 km fra Birkerød
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  30.  03.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Bliv en del af et stærkt fællesskab og skab værdi for udsatte borgere Den Sociale Hjemmepleje i Københavns Kommune søger...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 24 km fra Birkerød
det er det hele værd. Hvem er vi? Vi er superhelte uden kapper – vi gør hverdagene meningsfulde for dem, der har allermest brug for det. I Den Sociale Hjemmepleje stræber vi efter at skabe en meningsfuld hverdag for udsatte borgere i alderen 18-65 år, der bor...