Controller – almene boliger, evt. deltid

apartmentBJØRNSHOLM A/S placeKøbenhavn calendar_month 

Leder du efter et selvstændigt og spændende job med frihed under ansvar, og vil du tage ansvar for det daglige bogholderi, hvor du navigerer i de specielle love og regler, der gælder for almene boliger? Så kom og vær en del af BJØRNSHOLM.

Du får ansvaret for din egen kundeportefølje, primært bestående af almene boliger/selvejende institutioner. Du får et selvstændigt ansvar for dette område, hvor du er en af to specialister hos os. Du arbejder med alle aspekter indenfor regnskabsområdet fra den daglige bogføring til specialiserede rapporteringsopgaver for vores kunder.

Du bliver en del af et meget velfungerende regnskabsteam med en god omgangstone, hvor vi motiverer, støtter og værdsætter hinanden i en travl hverdag.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Finans- og kreditorbogføring
  • Udarbejdelse af budgetter
  • Afstemninger og budgetopfølgning
  • Indberetninger
  • Klargøring af materiale til revisor
  • Kontakt til revisor og leverandører
  • Samarbejde på tværs i organisationen
Om dig
  • har erfaring med administration af almene boliger/selvejende institutioner
  • har kendskab til Unik Bolig4 eller andet administrationssystem
  • kan lide og mestrer at arbejde selvstændig og struktureret
  • kan planlægge din tid og samtidigt overholde dine deadlines
  • har gode og effektive arbejdsvaner, så du nemt kan håndtere, når der opstår uforudsete opgaver og udfordringer
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, godt samarbejde i teamet og en god stemning
  • kan kommunikere såvel med interne og eksterne samarbejdspartnere

Hos BJØRNSHOLM er vi stolte af, at der er korte beslutningsveje og adgang til god faglig sparring blandt dygtige kolleger. Vi tror på vores medarbejdere, derfor vil du hos os opleve medindflydelse og frihed under ansvar. Vores arbejdsmiljø er bygget på respekt for den enkelte, hvor frihed under ansvar og support til faglig sparring er nøgleordene i hverdagen.

Vi vægter en sund work-life balance højt og understøtter dette med fleksible arbejdstider og en kultur, der fremmer både personlig og professionel udvikling.

Vi tilbyder
  • Tiltrædelse snarest muligt – og efter nærmere aftale
  • Fuldtidsansættelse – 37,5 timer inkl. frokost. Deltidsansættelse er også en mulighed.
  • Løn efter kvalifikationer
  • Moderne og velindrettede kontorer med den nyeste IT og teknologi
  • En attraktiv beliggenhed i rolige omgivelser i København K, tæt på metro
  • Frokostordning og sundhedsforsikring
  • En ambitiøs og udviklingsorienteret organisation, hvor samarbejde og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
  • Et socialt fællesskab med kollegiale arrangementer og ture
  • Et dynamisk og velfungerende team med engagerede og dygtige kolleger, der byder dig velkommen
  • En selvstændig og varieret stilling med frihed under ansvar samt fleksibilitet i hverdagen
  • Gode udviklingsmuligheder, faglig sparring og adgang til både interne og eksterne uddannelsestilbud

Spørgsmål og ansøgning:

Lyder det som en stilling for dig? Send din ansøgning med CV til gda@bjornsholm.com hurtigst muligt. Skriv ”Controller” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kollega. Vi afholder løbende samtaler, og stillingsopslaget tages ned, når stillingen er besat.

Har du spørgsmål til stillingen eller til BJØRNSHOLM som arbejdsplads, så tøv ikke med at kontakte regnskabschef Gitte Dalsgaard Andreasen på telefon +45 3333 4276.

Om BJØRNSHOLM

BJØRNSHOLM er et full-service property house med ekspertise inden for ejendomsadministration, byggeteknisk rådgivning og ejendomsjuridisk advokatbistand. Vi administrerer både erhvervs- og beboelsesejendomme, alternative investeringsfonde, ejer- og andelsboligforeninger, almene ældreboliger, plejehjem, selvejende institutioner og erhvervsdrivende fonde.

Vi er en dynamisk og tværfaglig organisation, hvor kvalitet og faglighed er i fokus. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi investerer i deres udvikling for at sikre den bedste service og løbende styrke vores virksomhed.

Hos BJØRNSHOLM prioriterer vi en sund work-life balance med fleksible arbejdstider og en kultur, der understøtter både personlig og professionel vækst. Vi værdsætter korte beslutningsveje, stærk faglig sparring og en arbejdskultur, hvor medindflydelse og frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen.

electric_boltStraks start

Controller/ bogholder

apartmentKonsulenthuset L&D ApSplaceHvidovre, 8 km fra København
Er du en dygtig og selvkørende controller/bogholder med styr på regnskaber og økonomi? Vi er en veletableret regnskabsvirksomhed i vækst, som søger en erfaren og selvstændig controller/bogholder til at indgå som en del af vores team i Hvidovre...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
der kan skabe værdi for brugerne i kommunens syv forvaltninger? Vil du være med til at accelerere anvendelsen og udbyttet af data til gavn for vores 50.000 kollegaer samt vores 660.000 borgere? Så er det dig, vi leder efter til stillingen som controller...
apartmentDanske BankplaceKøbenhavn
Are you intrigued by the possibility of fighting cyber criminals by assisting people communicate and change their behaviour? Then you might be our new IT Security Control Management Officer in Technology Risk and Controls Framework team, part of...