Senior projektleder
Brænder du for at blive senior projektleder hos en af Danmarks førende modulproducenter og dermed blive en del af en dynamisk virksomhed med masser af muligheder og visioner?
Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag med ansvar for egne projekter fra A-Z og en nøglerolle på en arbejdsplads med orden i tingene og korte beslutningsveje.
Som senior projektleder hos Flex Modul A/S har du ansvar for flere åbne sager ad gangen. Projekternes størrelse spænder fra enkelte kontormoduler på 100 m² til store kontor- eller boligbyggerier på mere end 4.000 m². Dit job indeholder en bred variation af arbejdsopgaver, hvor du i samarbejde med dine kollegaer, har ansvar for at opføre spændende byggerier. I samarbejde med faglige stærke kolleger bliver du involveret i alle byggeriets faser, fra skitsering til levering af projektet, og du beskæftiger dig med alsidige arbejdsopgaver såsom:
- Ansvarlig for projektets kvalitet, tid og økonomi.
- Indgåelse af kontrakter med underentreprenører.
- Deltagelse i projekteringsledelse, i samarbejde med FM´s egen tegnestue eller eksterne rådgivere for valg af rigtige projektløsninger.
- Sikre aflevering / færdigmelding i form af en ibrugtagningstilladelse inkl. Alt materiale som ligger til grund for tilladelsen.
- Indkøb af projektrelaterede bygningsdele.
- Samarbejde med bygherre, rådgiver, underentreprenører, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.
- Granskning af projektmateriale, afklaring af byggetekniske løsninger og projektstyring.
- Føre tilsyn med og opfølgning på byggeprojekterne samt byggemøder, sikkerhedsmøder mv.
Om dig:
Du har en uddannelse som bygningskonstruktør eller -ingeniør, og gerne med en tømrerbaggrund. Det er vigtigt for os, at vores kunder oplever tæt dialog, professionel projektledelse og en seriøs tilgang. På IT-siden vil det være en fordel, men ikke et krav at beherske AutoCAD og/eller Revit samt naturligvis Office-pakken.Du besidder godt købmandskab og er altid et skridt foran og udviser den energi og gåpåmod, der er vigtig for at sikre fremdrift i projekterne. Kendskab til AB reglerne forventes. Endelig gør din udadvendte personlighed og dine gode kommunikationsevner dig i stand til at tale med folk fra forskellige faggrupper og på alle niveauer.
Du tilbydes:
En meget selvstændig og ansvarsfuld stilling, hvor du bliver en del af et stærkt team og en flad og uformel organisation - med store kontaktflader og korte beslutningsgange. Flex Modul A/S vægter samarbejde, sparring og fagligt niveau meget højt, og du vil i høj grad få mulighed for at præge projekterne.Flex Modul bygger i hele Danmark, så du må forvente en del rejseaktivitet på daglig basis. Dertil en attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til jobbet: Du er velkommen til at kontakte projektchef Kenneth Bjerregård på 6160 6256 eller adm. direktør Bjarne Schmidt på 3151 8805.
Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion.
Sådan søger du:
Send venligst din ansøgning og dit CV via knappen nedenfor. Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter så snart den rigtige profil henvender sig.
Flex Modul A/S producerer og opfører topmoderne bæredygtigt kvalitetsbyggeri. Byggekonceptet er industrialiseret og bygningerne opføres som moduler på vores fabrik i Vinderup. Virksomheden har mere end 30 års erfaring i at opføre byggerier inden for lejlighedskomplekser, skoler, institutioner og kontorbyggeri.Flex Modul A/S beskæftiger i dag ca. 90 ansatte og er en danskejet virksomhed med en solid ejerkreds, et stærkt navn i branchen og en ambitiøs vækststrategi.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.