Dygtig og engageret pædagog til Specialbørnehaven Nordlyset
Specialbørnehaven Nordlyset, som er en del af Distrikt Havrehed, søger en dygtig og engageret pædagog, 37 timer om ugen, pr. 1. januar 2025, eller snarest herefter.
Specialbørnehaven Nordlyset (tidligere Tigerhuset), er beliggende i Hårslev på Nordfynsskolen. Nordlyset er organisatorisk forbundet med Galaksen §4 samt Børnehuset Hårslev i den pædagogiske ledelse.
Målgruppen er børn i alderen 3-6 år med vidtgående funktionsnedsættelser. Udviklingsalderen spænder fra et halvt år til alderssvarende på nogen områder.
Der er pt. 7 børn visiteret til Specialbørnehaven Nordlyset.
Vi tror på, at vi gennem en helhedsorienteret indsats kan dyrke og udvikle børns ressourcer og potentialer.Vores pædagogiske tænkning og læringsmiljø er båret af værdier som ordentlighed, nysgerrighed, ansvarlighed og anerkendelse - og vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, både fagligt og socialt.
Hverdagen er rammesat med høj grad af visuel struktur og forudsigelighed. Vi arbejder målrettet for at opnå følelsen af succes og mestring hos alle børn.
Det pædagogiske og didaktiske fundament står på fire politisk vedtagne søjler; mentalisering, low arousal, positiv psykologi og neuroaffektiv udviklingspsykologi.
Vi søger en pædagog der:
- er uddannet pædagog og har specialpædagogisk viden, interesse og/eller erfaring fra specialområdet
- er positiv, tydelig og anerkendende i sit møde med børn, forældre, kolleger og andre faggrupper
- arbejder struktureret og systematisk og kan rammesætte og skabe forudsigelighed i børnenes dag
- kan planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for barnets nærmeste udviklingszone
- besidder indlevelsesevne og kan etablere gode relationer til både børn og forældre
- kan give og modtage konstruktiv feedback
- er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt
- har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen og har erfaring med at kunne inddrage samt anvende relevante specialpædagogiske metoder og hjælpemidler, f.eks. tegn til tale, Go Talk Now, TEACH, PECS el. lign.
- er medansvarlig for det daglige samarbejde med forældrene - herunder sikre information og formidling om hverdagen og barnets udvikling og trivsel, såvel mundtligt som skriftligt
- kan bidrage aktivt til en refleksionskultur ved at kunne lytte og stille spørgsmål
- forholder sig reflekterende og konstruktivt til processer
- har - og udviser - et positivt menneskesyn
- bidrager til en konstruktiv samarbejdskultur på arbejdspladsen.
Vi kan tilbyde:
- en spændende, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads med en dygtig, kompetent og engageret personalegruppe
- et tæt samarbejde med Galaksen §4 og almentilbuddet, beliggende på samme matrikel
- nærværende ledelse tæt på
- en skøn børnegruppe, der har brug for at blive mødt, støttet og opleve passende krav/forventninger, der bringer dem i udvikling
- medarbejdere, der sammen løfter opgaven, bl.a. gennem et involverende forældre- og tværprofessionelt samarbejde
- en arbejdsplads, som vægter god trivsel på alle niveauer
- en job, hvor du vil få stor medindflydelse på din arbejdsplads
- en arbejdsplads, hvor det forventes, at alle bidrager og har et medansvar ind det gode arbejdsmiljø.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest søndag den 8. december 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 13. december 2024.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Pædagogisk leder Julie Toft på tlf. 21 29 98 35 ellerDagtilbudsleder Gitte Kristensen på tlf. 22 93 81 41
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved: En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0638fb70)