Tekniker med hovedfokus på hjerte- og lungeområdet søges til medicoteknisk værksted på Aarhus Universitetshospital

apartmentRegion Midtjylland placeAarhus calendar_month 

Har du lyst til at arbejde inden for medicoteknikken, hvor du hver dag gør en forskel for hospitaler og patienter? Så har du nu mulighed for at få et job med mening, en masse spændende opgaver og rig mulighed for faglig udvikling.

Afdelingen Indkøb & Medicoteknik søger en tekniker til service af det medicotekniske udstyr på Aarhus Universitetshospital med ansættelse per 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Du bliver en del af et erfarent team af teknikere, som arbejder med service og driftsrådgivning af medicoteknisk udstyr. Dine opgaver vil spænde bredt fra både akutte og planlagte driftsopgaver til projektopgaver i forbindelse med rådgivning og implementering af nyt udstyr.

Opgaverne løses i tæt samspil med vores ingeniører og det kliniske personale på Aarhus Universitetshospital.

Dit primære arbejdsområde vil være service af medicoteknisk udstyr på hjerte- og lungeområdet. Det er et dynamisk miljø, hvor tingene til tider går rigtigt stærkt. Du skal derfor have mod på og lyst til at være ude på de forskellige hospitalsafdelinger, i en verden hvor diagnosticering og behandling fylder mere end planlagte vedligehold.

Når du ikke er ude på hospitalsafdelingerne, vil du have fast plads på et af vores medicotekniske værksteder på Aarhus Universitetshospital. Her sidder cirka 25 knivskarpe teknikere, og du vil derfor få mange gode og professionelle kollegaer at sparre med.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af
  • reparation/vedligehold af medicoteknisk udstyr
  • registrering af udstyr og håndtering af servicerapporter
  • rådgivning omkring udskiftningsplaner
  • anskaffelse og implementering af nyt udstyr
Forskelligartede opgaver i tæt kontakt med mange samarbejdspartnere

Du skal være udadvendt og nysgerrig samt have lyst til at have flere opgaver i gang samtidigt.

Opgaverne løses i tæt kontakt med dine nærmeste kollegaer på værkstedet, det kliniske personale og leverandører.

Kulturen på et værksted og en operationsstue kan være vidt forskellig, så du skal have flair for at sætte dig ind i andres arbejdsgange og have gode kommunikationsevner.

Endelig kræver opgaverne, at du kan arbejde selvstændigt og træffe hurtige beslutninger.

Rig mulighed for faglig udvikling, kurser og efteruddannelse

Du skal være uddannet elektronikfagtekniker eller elektroniktekniker og må gerne have nogle års erfaring med service af medicoteknisk udstyr. Har du ikke det, kan du få din erfaring hos os. Men er du vant til at begå dig i et hospitalsmiljø, vil det naturligvis være en fordel.

Da vores arbejdsområde er højt specialiseret, byder vi velkommen med et grundigt introforløb. Desuden tilbyder vi løbende efteruddannelse inden for området og den nyeste teknologi og forventer, at du har lyst til at deltage heri såvel som i relevante kurser i ind- og udland.

Vi tilbyder en stilling, hvor du har mulighed for at
  • videreudvikle dig som tekniker
  • få et bredt kendskab til hele den medicotekniske apparaturpark
  • få et tæt samarbejde med og stor indsigt i hospitalsmiljøet
  • få kendskab til serviceøkonomi og afrapportering
  • få faglige og personlige udfordringer i et spændende og uformelt klinisk/medicoteknisk miljø
  • få interessante og udviklende arbejdsopgaver

Vi vægter humor, trivsel og en åben omgangstone blandt engagerede kollegaer højt. Det samme gør fleksibilitet, hvorfor vi tilbyder en flekstidsordning, som gør det lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen. Derudover har vi en god pensionsordning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicotekniks værksted på Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ekskl. frokostpause. Der er flekstidsordning.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Martin Colliander Kristensen på tlf. 2485 8261 / e-mail Martin.Kristensen@stab.rm.dk.

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning senest søndag den 3. november 2024.

Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem.

Vælg det anførte link for at søge stillingen.

Samtaler afholdes fredag den 8. november 2024. Der indkaldes med kort varsel.

Indkøb & Medicoteknik er en regionsdækkende enhed med ca. 190 ansatte, som har ansvaret for indkøb, logistik og medicoteknik i hele Region Midtjylland:

  • Vi står for alle regionens udbud, indkøbsaftaler og kontrakter,
  • Vi har ansvaret for varelogistikken, lige fra varen bestilles, til den leveres rette sted i regionen, hvilket også indebærer regionens fælleslager, der drives af en privat partner,
  • Vi anskaffer, drifter og vedligeholder det medicotekniske udstyr på regionens hospitaler og rådgiver hospitalerne på området.

Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.

Eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
i at udvikle dig fagligt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Din nye arbejdsplads RPA-teamet på AUH er placeret i Sundheds-It, som er en del af hospitalsstaben på Aarhus Universitetshospital. Afdelingen arbejder med at understøtte gode...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
problemstillinger eller ukendte fagområder og har interesse i at udvikle dig fagligt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Din nye arbejdsplads RPA-teamet på AUH er placeret i Sundheds-It, som er en del af hospitalsstaben på Aarhus Universitetshospital...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
Har du interesse for mikrobiologi og infektionssygdomme? Så har du her muligheden for at komme til at arbejde i et spændende fagligt miljø med engagerede kolleger samt en bred kontakt til klinikerne. Ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus...