Syddansk Universitet - Studentermedhjælper til Økologigruppen på Biologisk Institut (SDU, Odense)
Opgaverne omfatter bl.a. jordanalyser og måling af effekter af biostimulanter på plantevækst.
På Biologisk Institut forsker og underviser vi i en række biologiske emner fra grundlæggende spørgsmål om udvikling af liv på jorden og fysiologiske tilpasninger til relevante samfundsproblemer som klimaforandringer og effekten af miljøfremmede stoffer på vores natur.Forskningen i økologigruppen er fokuseret på kulstof-, kvælstof- og fosforkredsløb samt menneskelig påvirkning af akvatiske økosystemer.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund (SUL).
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælper er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse.Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 1. april 2025 kl. 23:59
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid.Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker.
Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Læs mere om SDU