Vi søger en faglig engageret og fleksibel pædagog til børnehaven
De 42 dejlige og glade børn i børnehaven søger hurtigst muligt en ny voksen på et ugentligt timeantal mellem 32 og 37 timer. Så har du lyst til at være med på holdet, så læs videre. Vi venter gerne på den rette, også hvis du først er uddannet pædagog til februar.
Vi forventer af dig:
- At du brænder for at arbejde nærværende, relationelt og med høj faglighed i det
- Er inkluderende og har en ressource- og relationsfokuseret tilgang til børn, forældre, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
- Har en professionel tilgang til de pædagogiske opgaver.
- At du har en faglig og positiv tilgang til tværfagligt samarbejde, og kendskab til dette er en fordel.
- Er omsorgsfuld, nærværende og nysgerrig på børnenes spor samt kan etablere gode lege- og læringsmiljøer.
- Har et positivt livssyn, hvilket opleves i dit møde med både børn, kollegaer og forældre.
- At du har IT-kundskaber på brugerniveau, da det forventes at du b.la. skal bruge hjernen & hjertet og ellers ajourføre dig skriftligt på computer.
Vi tilbyder dig et spændende job med gode udviklingsmuligheder. Vi prioriterer, at vores timer sammen med børnene også bruges sammen med børnene. Vi vil forskelligheder og sætter pris på, at vi alle kan noget forskelligt, der skal sikre, at børnene udvikler sig som hele mennesker.
Vi arbejder med en nærværende og anerkendende tilgang til børnene.
Børnehaven har et positivt image, god børnetilslutning og forældreopbakning.
Vores bestyrelse er engageret og bakker op om børnehave, skole, dens ledelse og alle de ansatte.
I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest.
Ansættelsen sker efter de overenskomstmæssige regler som aftalt mellem BUPL og personale ansat ved de frie grundskoler.
Vil du høre mere om stillingen eller besøge os, kan du kontakte Leder, Tinne Rosenberg på tlf.: 2095 0998 eller e-mail tro@filskovfriskole.dk.Vil du være med til at udmønte vores værdier: trivsel, tillid og tryghed, så hører vi gerne fra dig med et fyldestgørende CV og ansøgning.
Ansøgningsfrist 24. november kl. 00:00. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 48.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.