Lagermedarbejder med servicegen og teamånd

apartmentNordic Computer A/S placeNørresundby calendar_month 
Kan du lide at have travlt og trives du i en lagerfunktion, hvor der er mange varer, der skal modtages, plukkes, pakkes og registreres? Er du god til at bevare overblikket? Er du skarp til IT, og trives du i et team, hvor man hjælper hinanden?

Så er du måske vores nye kollega.

Arbejdet finder sted på vores lokation i Nørresundby, og arbejdstiden er 8:30-16:30 mandag til torsdag og 8:30-16:00 fredag.

Mange forskellige opgaver

Din arbejdsdag er alsidig, og du skal kunne varetage alle lageropgaver for at sikre størst mulig fleksibilitet i afdelingen. Arbejdsopgaverne er mange og vil variere, men de vil især omfatte:

  • Korrekt varemodtagelse
  • Plukke og pakke ordrer
  • Udskrive plukkelister
  • Registrering af varer på lokationer
  • Lageroptælling
  • Daglig kommunikation med både logistikafd., salgsafd., serviceafd. og teknikafd
  • Generel oprydning og renholdelse

Værdifuld medspiller

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling, og det er vigtigt, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Som person er du kvalitetsbevidst, fleksibel og mødestabil.

Du sætter en ære i at yde en god service og har en positiv tilgang til dine omgivelser. Endelig er det vigtigt, at du har truckcertifikat og erfaring med brug af ERP- system som BC14, NAV, AX eller lignende.

Du kan både arbejde selvstændigt og i team og vil i samarbejde med dine kolleger medvirke til kontinuerligt at forbedre arbejdsprocesserne på lageret, hvor vi arbejder efter LEAN-princippet.

Nordic Computer investerer i medarbejderne og deres trivsel

Du tilbydes en lønpakke og pensionsordning, der matcher dine kvalifikationer, og vi har en frokostordning og en aktiv personaleforening, som arrangerer mange sociale aktiviteter. Herudover har Nordic Computer en flad organisationsstruktur, hvilket bidrager til en positiv arbejdskultur, hvor der er rig mulighed for indflydelse og frihed under ansvar.

Søg jobbet

Hvis ovenstående har fanget din interesse, så tøv ikke med at sende din ansøgning til hr@nordiccomputer.com. Kun ansøgninger sendt til denne mail vil komme i betragtning, og skriv Lagermedarbejder i emnefeltet.

Vi afholder jobsamtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat.

Ønsker du yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte Logistikdirektør Lone Spiegelhauer på los@nordiccomputer.com.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Virksomheden

Nordic Computer er en førende leverandør af tredjepartsvedligeholdelse og renoveret datacenterhardware med hovedkontor i Danmark. Vi er stolte af vores store erfaring, højt dygtige team og kundefokuserede tilgang. Vores mission er at levere omkostningseffektive og pålidelige løsninger til datacentre inden for områderne enterprise storage, servere og netværk.

Vi er forpligtet til innovation, kvalitet og fremragende service og hjælper vores kunder med at forlænge deres it-systemers livscyklus - effektivt og bæredygtigt. Slut dig til at blive en del af en dynamisk virksomhed, der værdsætter integritet, ekspertise og kundetilfredshed.

Læs mere om Nordic Computer her: www.nordiccomputer.com

apartmentSM Logistik ApSplaceHals, 24 km fra Nørresundby
SM Logistik ApS er et pakkecenter, hvor vi laver ordrehåndtering og pluk og pak for andre webshops. Lige nu leder vi efter en lagermedarbejder til vores team. Hos SM Logistik vil du få en afvekslende hverdag, da vi har kunder indenfor...
electric_boltStraks start

Er du vores nye Lagermedarbejder?

apartmentScandinavian Medical Solutions A/SplaceAalborg, 1 km fra Nørresundby
fremstilling af special emballage efter behov og interne kvalitetsstandarder.  •  Dokumentation og lagerstyring: Du skal håndtere dokumentation af varenumre/systemer/paller samt organisering efter interne kvalitetsstandarder. Som lagermedarbejder...
check_circleNyt tilbud

Lagermedarbejder til pluk og pak

apartmentIT MAGIC ApSplaceSvenstrup, 11 km fra Nørresundby
Vores nuværende pakkere skal starte på studie efter sabbatår. Er du grundig, effektiv og klar til at blive en del af en mindre webshop med beliggenhed i Svenstrup, syd for Aalborg? Vi søger en engageret medarbejder til en alsidig rolle, der omfatter...