Ernæringsassistent/kok til Langgadehus Plejehjem - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Øvrige
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Brænder du for madlavning, gode råvarer og at skabe den bedste spiseoplevelse?

Så har vi en spændende mulighed for dig!

På Langgadehus Plejecenter har vi en stor ambition: Vi vil være Danmarks bedste plejehjem! Det kræver dygtige medarbejdere, der – uanset fagområde – bidrager til en hverdag med høj faglighed, varme og godt humør.

Vi søger en fast medarbejder til vores køkken, hvor vi laver mad fra bunden med fokus på økologi, smag og nærvær. Vi tilbereder dagligt velsmagende måltider til vores 72 beboere og frokost til gæster i aktivitetscentret.

Vi søger en medarbejder, der
  • Er uddannet ernæringsassistent/kok eller har erfaring med madlavning til ældre
  • Har interesse for ernæring og diætkost til ældre med forskellige behov
  • Har en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet – og bidrager til den gode stemning
  • Samarbejder med hele huset og trives med dialog med både medarbejdere, beboere og pårørende
  • Er lyttende og har lyst til at tage initiativ til at gøre måltiderne til en god oplevelse
  • Kan anvende it-system som Outlook
  • Er ansvarsbevidst, samarbejdsvillig og kvalitetsorienteret
Vi tilbyder
  • En fast stilling i et køkken, hvor kvalitet og faglighed er i højsædet
  • En arbejdsplads, der har ambitioner om at være Danmarks bedste plejehjem
  • Et engageret team, der brænder for madlavning og gode måltider
  • En hyggelig og uformel atmosfære, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt
  • En hverdag med tæt samarbejde med beboere, pårørende og kolleger på hele plejehjemmet
Arbejdstid

Du har ca. syv eftermiddagsvagter om måneden til kl. 17.00 inkl. weekender, og arbejder hver 4. weekend.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge (tilpas efter behov).

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokal løndannelse.

Vil du høre mere?

Ring eller send en sms til køkkenleder Henrik Clement på 51 34 78 14. Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe – vi aftaler gerne et tidspunkt.

Søg via linket senest tirsdag den 25. marts 2025.

Der vil være samtaler den 27. og den 28. marts.

apartmentBetaniahjemmet Plejehjem Selvejende InstitutionplaceFrederiksberg, 5 km fra København
Betaniahjemmet er et plejehjem med 60 madglade beboere, som vi laver ernæringsrigtig, økologisk og ikke mindst velsmagende mad til. Om os Vi er tre ernæringsassistenter, en økonoma og så dig. I Køkkenet laver vi ikke kun god mad, vi er en del...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Drift og service Ansøgningsfrist:  24.  03.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en uddannet ernæringsassistent, som kan forene de praktiske og administrative opgaver forbundet med produktion...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Vi søger en uddannet ernæringsassistent, som kan forene de praktiske og administrative opgaver forbundet med produktion af smørrebrød m.m. I vores smørrebrødsteam har vi brug for en ny kollega fra den 1. maj 2025. Du vil indgå i et lille team...