Vi søger lærere i engelsk, tysk, naturfag, samt enten dansk eller matematik til helt ny friskole i Vestjylland
Vi søger engagerede og fagligt stærke lærere, som har lyst til at være med til at forme en helt ny friskole, hvor trivsel, fællesskab, natur og bæredygtighed er i højsædet.
Hvem er vi?
Grimstrup Friskole er en lille og helt ny friskole som åbner 1. august 2025. Vores skole bygger på stærke fællesskaber, og lægger vægt på at skabe nærværende undervisning med plads til bevægelse, frisk luft og altid med fokus på den enkelte elevs potentiale og trivsel.
Grimstrup Friskole ligger naturskønt i skovkanten ved Grimstrup Krat og bygger på værdierne fællesskab, natur, bæredygtighed og dannelse. Vi har naturen lige uden for klasselokalet og ønsker at gøre den til en fast del af vores skoledag.
Vi har en engageret og erfaren skoleleder, en stærk forældregruppe og lokalsamfund, et ambitiøst team af frivillige og en flok glade og nysgerrige børn klar til at tage imod dig.
Hvem leder vi efter?
Vi har brug for en eller flere kolleger til at undervise i engelsk, tysk, naturfag, samt enten dansk eller matematik. Der er fleksibilitet i fagkombinationen, så skriv gerne, hvilke fag du kan dække og hvilke kompetencer du kan byde ind med. Du skal have mod på at arbejde tæt sammen med kolleger om tværfaglige forløb og i den daglige pædagogiske sparring.Vi ser gerne, at du har erfaring med at undervise differentieret på aldersblandede hold og med bevægelige læringsmiljøer – altid med nærvær og øje for den enkelte elevs potentiale og udvikling.
Ideelt set, er du en underviser, som:
- Har erfaring fra friskole – eller lyst til at lære friskolekulturen at kende og udleve den
- Brænder for at omsætte vores værdigrundlag til praksis i undervisning og hverdag, og vil bidrage til at skabe en unik signaturskole
- Kan og vil tage ansvar i opbygningen og udviklingen af en ny skole – både fagligt og praktisk
- Har lyst til tæt samarbejde med kolleger, forældre og lokalsamfund
- Er nysgerrig, fleksibel og initiativrig
Om ansættelsen
Ansættelse sker efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC (Lærernes Centralorganisation).
Stillingen er som udgangspunkt fuld tid, men vi er åbne for dialog herom.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag d. 4. maj 2025, men vi vurderer og indkalder løbende.
Tiltrædelse 1. august 2025.
Send din motiverede ansøgning, CV, og evt. eksamensbevis og referencer til info@grimstrupfriskole.dk.
Har du spørgsmål, så send en sms til forperson for bestyrelsen for Grimstrup Friskole, Katharina Meyer, på tlf. 23 96 57 57 – så ringer vi dig op.
Vi glæder os til at høre fra dig.