Kommunikationsmedarbejder med flair for sociale medier
Elsker du at skrive og kan du formidle en fortælling på en interessant, gribende, eller måske endda rørende måde?
Så er det måske dig vi søger til en spændende stilling, hvor du kommer til at formidle historier om Cekura til vores eksisterende og kommende følgere på sociale medier og vores hjemmeside.
Om virksomheden
CEKURA leverer call-center-, support- og vagtcentralservices og tilhørende alarmprodukter til bred vifte af både private-, erhvervs- og kommunale kunder. Derfor vil jobbet som marketingmedarbejde byde på mange spændende og alsidige opgaver.
Vi er en ung, dynamisk og sammentømret dansk virksomhed, hvor godt kollegaskab, ansvarlighed og et sjovt arbejdsmiljø er en vigtig del af dagligdagen – og hos os får du fantastiske kolleger i en flad organisation, hvor du er med til at skabe rammerne i din dagligdag, så vi sammen giver vores kunder det bedste af det bedste.
Om stillingen
Vi søger en medarbejder til at fortælle de spændende historier om Cekura, så flere får øje for den værdi, vi kan tilføre netop deres liv og virksomhed. Du kan i høj grad være med til at bestemme, hvordan denne historie skal fortælles, og hvem den skal fortælles til.Det vigtigste er, at du er glad for at skrive og forstår at formidle et budskab på en spændende måde.
Du får nemlig ansvaret for at udtænke, planlægge og ikke mindst eksekvere CEKURAs kommunikationsaktiviteter.
Dine hovedopgaver vil være:
- Grafisk design af både online- og offline-annoncer
- Udvikling og vedligeholdelse af CEKURAs hjemmeside – især med fokus på brugeroplevelse.
- Udarbejdelse af Facebook, Google og Linkedincontent
- Kommunikation til vores eksisterende og potentielle kunder
- E-mail-marketing
- PR-aktiviteter
- Andet forefaldende opgaver
Om dig
Det er en fordel men ikke en krav at du har erfaring fra en lignende stilling. Vigtigst af alt er, at du kan lide at lære, og du kan lide at tage fat – også på de områder, hvor du ikke føler dig helt sikker.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, vi indkalder løbende til samtaler.
Stillingen giver mulighed for både en deltids- eller fuldtidsstilling, angiv i din ansøgning hvad du er interesseret i.
Mulighed for varieret arbejdstid
Løn efter kvalifikationer.
Ansøgning og CV bedes sendes til Søren Viktor Nielsen, Senior Marketing Manager på sornie@cekura.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til sornie@cekura.dk