Vi søger tilkaldevikarer til rengøringsafdelingen i Lalandia i Søndervig - Ringkøbing - ref. t14826615

apartmentLalandia Søndervig A/S placeRingkøbing calendar_month 

Vi glæder os til at tage imod en masse glade gæster – og vi venter så mange af dem, at vi i de kommende måneder får brug for at byde velkommen til endnu flere kollegaer i rengøringsafdelingen.

Vi søger nogle ansvarsbevidste rengøringsassistenter, som forstår vigtigheden af, at rengøringen og servicen altid er i top.

Rengøringsteamet består af rengøringschefen, souschefen samt en række rengøringsmedarbejdere. Sammen varetager I den daglige rengøring af 486 feriehuse og centerbygningen.

Vores faglighed skal være i top – vi gør os nemlig umage med de vigtige rengøringsopgaver. Feriehusene er ofte det allerførste indtryk, og derfor er det vigtigt, at alting er, som det skal være, når vores gæster træder ind i det hjem, der skal være deres base for en dejlig ferie med masser af tid til nærvær og glæde.

Også i Lalandia Centret er det vigtigt, at alt er, som det skal være, når gæsterne besøger os. Vi har høje kvalitetskrav til hygiejne og rengøring, så det altid er en god oplevelse at besøge vores spisesteder, butikker og aktiviteter.

Om jobbet som tilkalder

Som tilkaldevikar hos os er du ikke på en fast vagtplan, men tager i stedet vagter efter behov. Det kan være vagter, som vi slår op og har brug for at få dækket – eller vagter, som andre medarbejdere har frigivet, og som du selv kan tage, hvis de passer ind i din kalender.

Vores vagtplaner ligger altid klar fire uger frem, så du har god mulighed for at planlægge dine arbejdstider i god tid.

Vagtplanen er fordelt i tidsrummet kl. 6-19 (forskellige vagter på 4-6 eller 9 timer) og vi arbejder fast i hver 3. weekend.

Vi ser gerne, at vores nye kollegaer:

  • Har erfaring fra rengørings- eller hotelbranchen
  • Ved, hvilken forskel det gør at have sans for detaljerne
  • Har lyst til at yde det lille ekstra, når chancen byder sig
  • Er holdspillere og trives i et mangfoldigt team, hvor vi har travlt, når andre holder fri
  • Er fleksible og servicemindede – så vores gæster føler sig velkomne
  • Er udadvendte, smilende og har godt humør
  • Taler dansk eller engelsk på samtaleniveau

Vi tilbyder til gengæld:

  • Et spændende og udadvendt job med en uformel omgangstone præget af humor og samarbejde
  • En god pakke af personalegoder og attraktive arbejdsbetingelser
  • Oplæring og løbende træning i VÆRTENS bedste værtskab

Ansøgning

Hvis jobbet har din interesse, vil vi gerne høre fra dig hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

En unik arbejdsplads med nærvær og glæde

Kom med på holdet i Lalandia i Søndervig, en unik arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens. Her er gode udviklingsmuligheder, og et helt særligt sammenhold. Vi vægter fællesskab højt, og det gode kollegaskab ligger dybt i vores DNA. Vi har en mission; at give børnefamilier tid til nærvær og glæde.

Det betyder, at gæsterne – med børnene i fokus – altid er hovedpersonerne og at medarbejdernes begejstring og lyst til at give gæsterne en minderig oplevelse, er væsentlige ingredienser i det gode værtskab.

apartmentNaur Sir BørnehusplaceHolstebro, 38 km fra Ringkøbing
Vi søger en pædagogisk medarbejder som tilkaldevikar i vores hus. Udover behovet for en tilkaldevikar, kan vi også tilbyde faste timer i børnehaven fra uge 17-26 torsdag kl. 9.00-16.30 og fredag kl. 9.00-15.30. Landsbyordning Naur-Sir Skole...
apartmentPlejeboliger ParkvængetplaceHolstebro, 38 km fra Ringkøbing
vikariat på faste timer i perioden 1. juni til 31. august, det er bl.a. til fast nattevagt eller vagter i dag og aftenvagt  •  Samt tilkaldevikar uden fast timetal fra 1. maj og fremad Vi forventer, at du  •  er en selvstændig og faglig ansvarsbevidst kollega...
apartmentHandicapformidlingen ApSplaceHolstebro, 38 km fra Ringkøbing
hvor du er med en af de garvede. Der er ansøgningsfrist: 01.05.2025 – men søg hellere før end senere, for vi ansætter løbende. Det vil være muligt at blive min faste tilkaldevikar efter sommerferien. Så, er du klar på et sommerferiejob, der giver smil på læben og lidt eventyr...