Sælger til helt ny butik – vær med, når vi starter op i Danmark

apartmentE-Wheels Norge AS placeAarhus calendar_month 

Vil du være en del af en aktør i sportsbranchen, som har nydt god vækst i Skandinavien de seneste år – og hvor væksten fortsætter med vores første fysiske butik i Danmark?

Kom med fra starten i åbningen af vores butik i Aarhus, sælg vores højkvalitets el-løbehjul og -cykler, og nyd godt af de mange udviklingsmuligheder, der opstår i en voksende virksomhed.

{{

Hos E-Wheels går vi rigtig meget op i at udvikle og forfremme internt. Vores country manager i Danmark, Erik, som bliver din leder, startede selv som butikssælger. Og så har vi vores sales academy, hvor du kan få træning, vejledning og coaching

  • Frode Lund Nielsen, CPO

}}

E-Wheels – pionerer i den grønne omstilling

E-Wheels er en af Nordens største forhandlere af små el-køretøjer og blev grundlagt i Norge i 2014. I dag er vi 260 kolleger i Skandinavien. Ud over vores egne produktlinjer E-Wheels, Fosna og Momas har vi eneret på at sælge mærkerne Kaabo og Zero i Danmark, og vi bestræber os altid på at have de nyeste og mest innovative produkter på markedet.

Efter succes med netsalg åbner vi fysiske butikker i Danmark

Vi har allerede 16 fysiske butikker i Norge, Sverige og Schweiz, men indtil nu har vi kun haft netsalg i Danmark. Det skal du være med til at ændre, når vi i Aarhus åbner vores første fysiske butik i midten af maj 2025.

Butikken kommer til at bestå af country manager Erik, dig samt 1 anden fastansat og et par deltidsansatte – evt. studerende. Desuden vil butikken have et værksted med en mekaniker tilknyttet.

Rådgivende salg og servicering af kunder

I din rolle får du fokus på salg til og servicering af kunder. Da vores produkter er af høj kvalitet, tager et salg typisk længere tid, og vores kunder har brug for god vejledning, hvor du også afklarer, om du skal sælge ekstra udstyr.

Når du ikke servicerer vores kunder, bruger du tid på at holde butikken pæn, ligesom du også holder vores lager ordentligt og sikrer, at vi altid har nok reservedele.

Salgserfaring – og evnen til at skabe gode relationer

{{

Vi leder efter dig, som kan skabe solide relationer med både kunder og kolleger, så vi får en god stemning i butikken og kan opbygge et godt teamsamarbejde. Så det er sjovt at gå på arbejde, og så kunderne kommer igen
  • Frode

}}

Vi leder både efter kolleger på deltid og fuldtid, men uanset forestiller vi os, at du har:

  • noget salgserfaring, gerne fra sportsbranchen
  • interesse i at sætte dig ind i vores produkter
  • gode kommunikationsevner og kan give en ekstraordinær service.

Må vi få dig med, når vi åbner i Danmark?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Frode på frode@e-wheels.no. Din ansøgning og dit CV skal du sende ved at klikke på ’Ansøg’ senest 31. marts 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentDesign Cykler Aarhus ApSplaceAarhus
Brænder du for cykler, salg og fremragende kundeservice? Vil du være en del af en dynamisk og spændende arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig både personligt og professionelt? Så er stillingen som sælger hos Design Cykler Aarhus lige...
apartmentCircle K AnbækplaceHammel, 24 km fra Aarhus
Kære fremtidige kollega Først og fremmest, lad os starte med at sige, at et job som Sælger hos Circle K ikke er for alle. Men det er et job der passer til mange, og måske også dig? At arbejde som sælger på Circle K er ikke som ethvert sælgerjob...
apartmentCircle K EbeltoftplaceEbeltoft, 29 km fra Aarhus
Kære fremtidige kollega Først og fremmest, lad os starte med at sige, at et job som Sælger hos Circle K ikke er for alle. Men det er et job der passer til mange, og måske også dig? At arbejde som sælger på Circle K er ikke som ethvert sælgerjob...