Sommerassistance til Faaborg Turistbureau

apartmentPolitik og Strategi placeRinge calendar_month 

Sommerassistance til Faaborg Turistbureau

Vil du tilbringe sommeren i et af Danmarks smukkeste områder og samtidig hjælpe turister med at få den bedst mulige oplevelse? Faaborg er kendt for sit charmerende byliv, de naturskønne omgivelser og det enestående øhav – men her er mere end det, her er mere end pænt.

Her kan du snøre skoene, smøre kæden og smide håndklædet og tage på eventyr. Du kan nyde friske, lokale råvarer og hvile i himmelske senge. Og så er her en imponerende kulturarv, der gør de fleste nysgerrige.

Det vil vi naturligvis gerne inspirere alle, der besøger vores egn, til at opleve. Og det kan du hjælpe os med.

I rollen som sommerassistance bliver du et af ansigterne udadtil på Faaborg Turistbureau. Du møder turisterne i øjenhøjde, guider dem til oplevelser, besvarer spørgsmål og sørger for, at de får en varm velkomst og god service. Det sker både ved personlig betjening i turistbureauet, over telefonen og på mail.

Sommeren er en travl tid, hvor dagene sjældent er ens. Ud over at hjælpe turisterne med information og inspiration bliver du en del af de daglige opgaver på turistbureauet. Det kan være alt fra at sørge for opfyldning af brochurer og materialer til praktiske opgaver, der gør bureauet indbydende og klar til gæsterne.

Vi søger dig, der:

  • Er udadvendt, imødekommende og trives med at tale med mennesker
  • Sætter en ære i at give gæsterne en god oplevelse
  • Kan kommunikere på dansk, engelsk og måske også behersker tysk
  • Har stærke formidlingsevner – både mundtligt og skriftligt
  • Måske har en relevant baggrund, fx som serviceøkonom
  • Har kendskab til Faaborg og omegn – det er en fordel, men ikke en forudsætning

Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder for at give turisterne den bedste oplevelse af Faaborg. Vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt godt på til opgaven.

Praktisk information

Arbejdsadresse er Faaborg Turistbureau på Torvet 19 i Faaborg. Arbejdstiden er 37 timer/uge og du vil indgå i en vagtplan, hvor der også indgår lørdags- og søndagsvagter. Ansættelse fra 1. juni – 31. august 2025. Løn ifølge overenskomst HK kommunal.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning senest den 7. april kl. 23.59. Samtaler forventes afholdt den 25. april.

Har du spørgsmål? Kontakt turismemanager Mads Sletbjerg på tlf. 7253 4484 eller turismekonsulent Line Fløe Poulsen på tlf. 7253 4958.

apartmentMi-Vi-Ren ApSplaceRinge
Vi søger ferieafløsere til vores rengøringsafdeling. Har du lyst til at prøve kræfter med rengøring og er du morgenfrisk, så er det måske lige dig vi har brug for. Du skal kunne møde kl. 5 Du skal være indstillet på weekend arbejde Du skal have...
apartmentBurger King NSPplaceOdense, 18 km fra Ringe
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
apartmentMi-Vi-Ren ApSplaceRinge
Vi søger rengøring- og servicemedarbejder. Er du morgenfrisk, og sætter du en ære i at levere et pænt stykke arbejde? så er det måske dig, vi har brug for i vores faste rengøringsteam. Krav til stillingen: Du skal kunne møde kl. 5 Har...