Psykologer/specialpsykologer søges til Psykiatrisk Klinik, Psykiatrisygehuset i Slagelse

apartmentRegion Sjælland placeSlagelse calendar_month 

Vi søger to psykologer ved Psykiatrisk Klinik, Slagelse.

De to stillinger er på henholdsvis 37 og 30 timer.

Psykiatrisk Klinik, Slagelse, har til huse i Videnstårnet, der er en del af det moderne psykiatrihospital i Slagelse. Klinikken henhører under Psykiatrien Vest, Region Sjælland.

Psykiatrisk Klinik, Slagelse, er en af regionens psykoterapeutiske ambulatorier. Efter henvisning og udredning tilbydes en kombination af psykiatrisk (medicinsk) og psykologisk behandling i standardiserede pakkeforløb beregnet på patienter med ikke-psykotiske lidelser, herunder angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse og PTSD.

Som psykolog/specialpsykolog/specialist i psykoterapi ved klinikken vil du indgå i et tværfagligt team på 14 medarbejdere bestående af 2 læger, 4 psykologer, 4 sygeplejersker, 1 ergoterapeut, 1 socialrådgiver og 2 sekretærer.

I klinikken arbejder vi med flere behandlingsformer udsprunget af en kognitiv-adfærdsterapeutisk tilgang, f.eks. dialektisk adfærdsterapi (DAT), skemafokuseret terapi (ST), manualiseret kognitiv adfærdsterapi (CBT), Unified Protocol (UP) og mindfulness.

Behandlingsmanualen ”Tilbage til nutiden” indgår som del-element ved PTSD. Derudover tilbydes i begrænset omfang individuel psykodynamisk psykoterapi (PDY).

Klinikkens virksomhed består hovedsageligt i udredning og klinisk-psykologisk gruppebehandling. I særlige tilfælde, hvor forholdene tilsiger det, kan behandlingen imidlertid tilbydes som individualiseret psykoterapi, men ved brug af stort set de samme begreber, der er styrende for klinikkens gruppevirksomhed.

Derudover vil du varetage opgaver inden for assessment og supervision på tværs af de kliniske enheder.

Som psykolog/specialpsykolog/specialist i psykoterapi vil du få en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for rammerne af de behandlingspakker, som vi tilbyder vore patienter.

Du vil modtage supervision og vejledning i et omfang, der afspejler dine behov og kompetencer.

Vi søger en psykolog/specialpsykolog/specialist i psykoterapi med følgende egenskaber:

  1. Lyst til at arbejde både diagnostisk og psykoterapeutisk.
  2. Lyst til at samarbejde tværfagligt om behandlingen af klinikkens patienter.
  3. Lyst til at deltage i udviklingen af klinikkens fagkultur – af betydning for både det terapeutiske produkt og arbejdsmiljøet.
  4. Selvstændighed, klinisk dømmekraft og det fornødne overblik til at organisere patientforløb m.m.
  5. Tolerant/empatisk holdning til patienter og kolleger, sundt initiativ og stærke samarbejdsevner.
Yderligere informationer

Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte oversygeplejerske Hanne Larsen eller ledende overlæge Lars Møller.

Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst med Dansk Psykolog Forening. Indhentning af referencer og straffeattest (§ 22) indgår som en fast procedure i.f.m. besættelse af stillinger i klinikken.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni.
Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner.

Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv.

Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien

Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende.

Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

apartmentRegion SjællandplaceSorø, 13 km fra Slagelse
Vil du arbejde med psykoterapi, psykoedukation og journaloptagelse, så har vi en fuldtidsstilling til dig i Psykiatrisk Klinik i Roskilde og Køge. Om os: Psykiatrisk Klinik Roskilde-Køge er en ambulant klinik for voksne (fra 18 år...
apartmentRegion SjællandplaceHolbæk, 42 km fra Slagelse
Vi søger en sygeplejerske ved Psykiatrisk Klinik Holbæk pr. 1. februar 2025. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Psykiatrisk Klinik Holbæk er en af regionens psykoterapeutiske ambulatorier. Efter henvisning og udredning tilbydes en kombination...
apartmentRegion SjællandplaceSorø, 13 km fra Slagelse
enhed med 4 senge i Roskilde. Der findes bla. Distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, Distriktspsykiatri for Ældre, 2 psykiatriske klinikker, der behandler ikke-psykotiske tilstande, hertil kommer Klinik for Selvmordsforebyggelse. Vi har Regionsfunktioner...