København - Studentermedhjælper til SoMe-kommunikation i enheden for Genbrug
Søg jobbet
Område: Politik og administration
ØvrigeAnsøgningsfrist:
- 02.2025
Jobtype: Studenterjob/fritidsjob
Søg jobbet
Er du studerende og har du en interesse i at bidrage til den grønne omstilling og genbrugsdagsordnen gennem stærke kommunikationsindsatser?Så læs med her.
Enheden for Genbrug i Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder med at realisere de politisk vedtagne mål i den nye ressourceaffaldsstrategi 2030. Vi er en udviklingsenhed, der i høj grad udvikler og afprøver nye metoder, modeller og koncepter for at øge de samlede mængder af genbrug i Københavns Kommune.Den politisk vedtagne målsætning fra 2025 og frem er 10.000 ton genbrug pr. år.
Udgangspunktet for enhedens opgaver er den nye ressourceaffaldsstrategi RAS30.
Som studentermedhjælper vil din primære opgave være at assistere med driften af vores voksende instagramprofil @kbh.genbruger. Det er en profil, vi endnu udvikler på, og du vil som studentermedhjælper få stor mulighed for at bidrage til udviklingen.Sekundært skal du også varetage diverse ad hoc-opgaver, der knytter sig til andre kommunikationsindsatser, vi har på området.
Du bliver tilknyttet Team Genbrugsaktiviteter, der arbejder med udvikling af aktiviteter, workshops, frivillighed og partnerskaber omkring genbrug, sortering og cirkulær økonomi.
Dine primære opgaver vil være følgende- Producere content fra idé til færdig post.
- Bistå med at udarbejde contentplan for profilen.
- Udvikle ideer/koncepter til content.
- Finde genbrugseffekter på genbrugsstationerne til content.
- Interviewe borgere til content og analyse.
- Besvare henvendelser på profilen.
- Lave statistik og analyse af profilen.
- Udarbejde mindre rapporter, der fx inddrager borgere ude i felten.
- Indgå i samarbejdet med TMF Kommunikation om årlige kampagner.
- Koordinering af fælles SoMe-indsatser med samarbejdspartnere.
- Bistå med andre kommunikationsopgaver, fx layout af plakater, bestilling af tryksager, tage billeder til events på genbrugsstationerne.
- Være med som praktisk afvikler/SoMe ansvarlig til weekendevents på genbrugsstationerne (seks-otte dage pr. år fra april-november).
- er studerende på en kommunikations-, medie- eller anden relevant uddannelse
- har læst i minimum halvandet år, og har mindst to år tilbage af dine studier
- har et stærkt visuelt øje og blik for tendenser i SoMe-regi
- er initiativrig og kan udfordre os i udviklingen af @kbh.genbruger
- er dygtig til at formulere dig skriftligt og mundtligt
- har et indgående kendskab til instagram som platform fra et brugerperspektiv
- er indstillet på, dit arbejde både er bag et skrivebord og ude i byen på genbrugsstationerne på egen hånd
Desuden forventer vi, du tager ansvar, er selvkørende i din opgaveløsning og kan prioritere din tid rigtigt. Vi lægger vægt på, du går positivt og engageret til dine opgaver og er god til tværfagligt samarbejde med forskellige typer af mennesker.
Det er desuden en fordel, hvis du- er begejstret for genbrug
- har erfaring med produktion af SoMe-content til instagram
- har erfaring med de videoredigeringsværktøjer, instagram understøtter
- har erfaring med at bruge Canva
- har erfaring med basale projektleder- og kommunikationsværktøjer
- har viden om affaldshåndtering, bæredygtighed og cirkulær økonomi
Klima og Byudvikling som arbejdsplads
Enheden for Genbrug er del af Klima og Byudvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi er en arbejdsplads med høje ambitioner, der ihærdigt arbejder for at indfri målene i ressourceaffaldsstrategi 2030 (RAS30) og i den kommende klimaplan. Vi har et godt socialt fællesskab på tværs af enheder og projekter, hvor vi hjælper og støtter hinanden i hverdagen.
Generelt er der højt til loftet og en flad ledelsesstruktur, hvilket gør, at du som medarbejder har indflydelse på egne opgaver og gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.
I enheden for Genbrug er vi pt. 17 medarbejdere, hvoraf de to er studentermedhjælpere. Vi kommer til at vokse markant i 2025, så du vil komme til at indgå i et større arbejdsfællesskab. I hele Klima og Byudvikling er vi 400+ medarbejdere fra mange forskellige faggrupper, arkitekter, ingeniører, geografer, akademiske medarbejdere, adfærdsdesignere mfl.
Vi har kontor i Njalsgade på Islands Brygge, men der er mulighed for hjemmearbejde.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er med start tirsdag den 1. april 2025 med et gennemsnitligt timeantal på 15 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder, ferie m.v. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Københavns Kommunes regelsæt for studerende beskæftiget med kontorarbejde.Det er en forudsætning, du er aktivt studerende og kan dokumentere, du er indskrevet ved en højere læreanstalt. Vi foretrækker ansøgere med to+ år tilbage af deres studietid.
Mere informationHvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte projektleder Lærke Holmgård på 29 43 22 82.
Vedhæft dit CV og eksamensbevis i PDF-format. Din ansøgning skal højst fylde én side og dit CV højst tre sider.
Søg via linket senest mandag den 24. februar 2025Vi holder samtaler den første uge i marts. Samtaler foregår på Njalsgade 13 i København S.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.