København - Socialfaglig koordinator med drive og engagement til Din Sociale Indgang Børn, Brønshøj-Husum-Vanløse (barselsvikariat)
Søg jobbet
Område: SagsbehandlingAnsøgningsfrist:
- 03.2025
Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)
Søg jobbet
Brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og familier? Har du en stærk socialfaglig profil og trives i en rolle, hvor du både sparrer, kvalitetssikrer og understøtter kolleger i komplekse sager? Så er du måske vores nye socialfaglige koordinator!
Om jobbet
I Brønshøj-Husum-Vanløse arbejder vi hver dag for at skabe social mobilitet og positive forandringer for børn, unge og familier. Som socialfaglig koordinator bliver du en central sparringspartner for vores børne- og ungerådgivere, og du vil være med til at sikre høj faglig kvalitet og trygge løsninger i sager med stor kompleksitet.
- du vil arbejde tæt sammen med rådgivere, afdelingsleder, områdejurist og faglige konsulenter for at styrke den socialfaglige indsats
- du bliver en nøgleperson i håndteringen af højrisikosager og skal kunne navigere i akutte og komplekse situationer
- du spiller en vigtig rolle i implementering af nye faglige tilgange, bl.a. ICS, Barnets Lov og vores fagsystem DUBU
- du bliver en del af et stærkt fagligt netværk, hvor samarbejde på tværs af afdelinger og kompetencer er i højsædet
I denne stilling leder vi særligt efter en koordinator med ekspertise i komplekse sager på tværs af aldersgrupper (ufødt – 15 år), hvor overblik, handlekraft og koordinerende evner er afgørende.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du har en socialfaglig baggrund som socialrådgiver eller socialformidler, og at du brænder for at skabe gode løsninger for børn og unge.
Derudover ser vi gerne, at du- har stærk erfaring med børne- og ungeområdet og myndighedsarbejde
- er skarpt analytisk, fagligt stærk og har indgående kendskab til Barnets Lov
- er tillidsfuld og anerkendende i din sparring med kollegaer
- har erfaring med højrisikosager og ved, hvordan man skaber tryghed og retning i komplekse forløb
- er god til at formulere dig skriftligt og kan bistå med udarbejdelse af Børne- og Unge udvalgsindstillinger og fagligt materiale
- har et godt overblik, arbejder selvstændigt og trives i en rolle med hurtige beslutninger og akutte opgaver
- er en holdspiller, der ser vigtigheden af samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper
Hos os får du mulighed for at arbejde i et hus, hvor vi løfter i flok og brænder for vores arbejde.
Du får- indflydelse og ansvar – vi lytter til dine idéer, og du får mulighed for at præge vores arbejde
- en uformel og imødekommende arbejdsplads – vi har et stærkt fællesskab, en humoristisk tone og en arbejdsdag med højt til loftet
- sparring og udvikling – du bliver en del af et netværk af dygtige koordinatorer og ledere
- ...og ikke mindst en misundelsesværdig kantineordning og andre personalegoder
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer om ugen (med en lang torsdag og en kort fredag).
Ansættelse pr. 1. maj 2025 og indtil barselsvikariatet udløber.
Vi indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.
Har du spørgsmål?Kontakt afdelingsleder Randi Ravnsø på 27 21 20 06 eller socialfaglig koordinator Maria Brask på 51 73 25 39.
Søg via linket senest torsdag den 20. marts 2025Samtaler forventes afholdt den 27. marts 2025.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.